Frida Kvist' blog: Som tiden flyver afsted

Som tiden flyver afsted.................

Ja sådan havde vi det ikke i oktober måned 2012, da Frida fik stillet diagnosen KRÆFT og vi fik vist behandlingsprogrammet af den kære læge Schrøder.

½ år med store kemokur hver 3. uge varende 3 dage og små endagskemokure i ugerne mellem fra november 2012 til juni 2013 og samtidig i isolation. 28 gange strålebehandling, Pillekemo i et år samt en ugentlig kemokur.... alt dette føltes så uoverskueligt og slutdatoen så langt ud i fremtiden men pludselig så er det ved at være nu.

I sidste uge da Frida var til den ugentlige skud kemokur, fik vi at vide at ifølge planen har Frida nu kun 1 blodprøve og 3 kemokure tilbage. Derefter er det igen scanningstid. Disse scanninger skal følge os i 5 år hver 3. mdr. Men selvom Frida synes det er så ubehageligt at ligge inde i den larmende MR scanner og ventetiden aldrig er sjov, så er det ok!

Som det allersidste så skal Frida have opereret porten ud forhåbentlig engang i juni 2014.

Tænk sig nu er vi så snart her hvor vi kan se tilbage på det hele...

Og vi har været gennem hele følelsesregisteret. Sur, glad, trist, bange, sjov, gråd, vred...

Når man kommer ind i denne her kræftverden, hvor det er ens dyrebareste skat, som bliver ramt, ja så bliver man nok lidt underlig og tænker på lidt andre ting og ser lidt anderledes på tingene end vi gjorde før. Vi har lært at vi skal nyde hver eneste dag vi har sammen, glædes over at vi har hinanden og ikke gå og bekymre os over småproblemer.

Noget som har været svært for mig gennem denne her periode har været at acceptere og eller forstå, at I andres liv/hverdag bare kører videre. I forsætter "bare" med at gøre det, som I plejer at gøre, mens vores liv er fuldstændig vendt op og ned. Vi skal forholde os til helt andre ting end jer. Døden er pludselig kommet meget tæt på vores liv og vi skal forholde os til ting vi slet ikke ønsker, mens I bare kan tage på familietur til Flensborg eller på besøg hos tante Oda.
Jeg har kunnet mærke, at jeg til tider kunne blive vred/skuffet/ked af det over, hvis nogen ikke viste interesse for Frida, de nærmest har vendt os ryggen og ikke har snakket med os, ja sådan har jeg følt det men sådan har det jo ikke været men fra jeres side. Men når man står i det, så føler man, hvorfor er de her ikke, når jeg har brug for det. Hvorfor kan de ikke se, at jeg har brug for at snakke, hvorfor spørger de ikke ind til Frida's sygdom, hvorfor snakker de ikke med os, hvorfor kan de ikke forstå, at Frida gerne vil lege.....

MEN jeg ved jo godt inderst inde, at hele verden ikke står stille eller kun drejer sig om os, fordi vores datter er blevet ramt af en livstruende sygdom. MEN man kommer lidt ind i en osteklokke hvor det hele kun har drejet sig om dette og tror også at resten af verden (venner/familie/omgangskreds) er med inde i denne osteklokke!

Det som i min verden småproblemer kan stadig for mange i min omgangskreds stadig være store problemer og det skal jeg huske og lære!!!

Nå nu ikke mere snak om det. MEN I skal alle vide, at vi er så ualmindelig glade og taknemmlige for al den støtte, omsorg, varme og forståelse vores venner, familie og omgangskreds har vist os. Vi har sikkert ikke altid været lige nemme at danse med. Selvom I måske har været trætte af at høre på, at så har Frida gjort dit og så har Frida gjort dat, så har I lyttet!

Om ikke ret længe starter jeg på arbejde igen på 12 timer. Jeg er meget spændt på at vende tilbage. Dels er der sket meget på 1½ år både med min arbejdsplads men også med mig. Frida er heldigvis i stadig god udvikling, så jeg er ikke så bekymret for at starte men der går selvfølgelig lige lidt tid før hun er på fuld omdrejning igen. Hun er jo ikke færdig med behandlingen endnu og der går selvfølgelig lidt tid inden kroppen er tilbage i normal tilstand! Hvor lang tid, ja det er der ingen som ved, det er kun Frida som kan mærke det...

Nu vil jeg gennem billederne vise hvad vi har lavet her i april. For vi har været så heldige dels at vinde lodtrækningen til at være på skiferie i Norge med Foreningen Cancerramte Børn samt lejet foreningens sommerhus i Ellinge Lyng i påsken.

Skiferie i Skeikampen

Frida på snescootertur

Skiferien var fuld forkælelse fra vi trådte ind på færgen i København til vi 5 dage efter igen satte fødderne på dansk jord. 140 børn og voksne alle med kræftramte børn, fik denne skønneste oplevelse til Skeikampen, hvor en hel masse frivillige vartede os op, forkælede os, snakkede med os, hyggede med os, stod på ski med os...