Intet nyt er godt nyt

og det er så ganske rigtigt. MEN nu bliver jeg nødt til at fortælle jer lidt om, hvad der er sket siden sidst. Det vil sige siden uge 5, hvor Frida var på skiferie uden forældre!

Frida var i sidste uge til kontrolscanning. Pernille har besluttet, at Frida nu kun skal MR scannes. Grunden til dette er, at PET/CT scanningen er røntgen stråler i den første del af scanningen og for sådan en ung pige som Frida, kan disse stråler på sigt være farlige for hende - de kan give hende kræft.............
Så fremadrettet skal Frida kun i PET/CT scanneren, hvis der ses noget unormalt på MR scanningen!
Igår mandag da Frida var til kemobehandling og fastelavn på A20 (ja det hedder A4 afdelingen nu) fik vi svar fra scanningen♥♥♥ Billederne er flotte og intet at se♥♥♥ Hold nu k... hvor var det en dejlig besked. Man drager altid et lettelsen suk og takker og priser sig så uendelig lykkelig, glad og taknemmelig. Det er en nervepirrende tid hver gang, der er kontrolscanning og jeg tror desværre ikke, at det bliver bedre med tiden. Frida skal igennem disse kontrolscanninger, hver 3 mdr. de næste 5 år og derefter er det hvert ½ år de næste 3-5 år. 
Frida fører så meget over lortekræften...

Mette tjekker playlisten på Ipoden.
 "Jeg synes der er en del Rasmus Seebach, kan du godt lidt ham???"

Kattedronningen kåres af selveste
Gækkebrevet (Mette lærer)

Kongen og Dronningen af A20. De to seje og stærke
 piger Maja og Frida

Dronning Ipod. Hun sad med kronen
 hele vejen hjem fra Skejby

At Frida har været på skiferie med de andre teenagere fra de 4 børneonkologiske afdelinger har udover en kæmpe oplevelse og en masse nye venskaber også givet hende en hel masse tryghed og en ordenligt en på selvværdet. Den pige vi hentede i lufthavnen var vokset helt vildt. Hold nu op, hvor det har givet hende styrke, selvtillid og selvværd. Hun har fået så meget mere mod på livet, selvom hun gennem hele sin sygdom har haft rigtig meget vilje og mod, så har der været ting som har været lidt svære fx frigøre sig fra trygheden herhjemme. Efter hun er kommet hjem er hun nu begyndt selv at cykle i skole med en god skolekammerat, som hver dag kommer indenom og henter Frida og hjemturen klare hun med skolekammeraterne, hvis hun har fri samtidig som dem og ellers henter jeg hende halvvejs. Det vil sige at hun cykler selv det første stykke. Hun kan nu være alene med Magnus i kortere tid, har sovet på sit eget værelse en gang helt alene og flere gange med venner. Hun tager med vennerne hjem til dem og kan der være alene med vennerne uden de voksner behøver at være der!
Hun har slet ikke det samme behov for at være sammen med os og være tæt på os. Hvor er det bare så herligt for Frida. 
En ting som Frida er rigtig stolt af er at hun nu også igen er begyndt at spise æg. Hun har haft en angst for at spise æg, var bange for salmonellaen. Den er nu også overvundet og hun kører æg ind i stor stil. 

Det er rigtig dejligt for Frida med denne gode udvikling og vi kan mærke på hende, at hun selv har det rigtig godt med det. Vi er ved at have den "gamle" Frida tilbage bare med en rygsæk som er fyldt med en hel masse nye livserfaringer, oplevelser og mod!

Med denne dejlige bakke blev jeg vækket. Da ingen andre havde tid til at forkæle mig denne morgen, stod Frida op kl. 6.00 for at lave den, da jeg bestemt ikke skulle snydes på min fødselsdag.
TAK søde Frida 

Mange har spurgt til, hvordan min situation er mht til arbejde og til dette kan jeg fortælle at jeg, som det ser ud lige nu, starter på arbejde i Natur og Miljøbørnehaven igen den 1. maj på 12 timer. Grunden til at det ikke er flere timer er, at Frida jo stadig er i vedligeholdsbehandlingen indtil juni. Hvornår hun lige stopper i juni, ja det ved vi ikke helt endnu og det betyder heller ikke så meget andet end vi snart kan se en ende på det. Hvor lang tid jeg skal fortsætte på de 12 timer ja det afhænger af, hvor hurtig Frida kommer sig efter hun stopper med kemo og kemopillerne. 

Selvom det er super skønt, at hun snart er færdig med behandlingen så står jeg ikke med hænderne i vejret og jubler. Det er en lidt underlig fornemmelse og lidt underligt vil nogen nok tænke. "Du må da være glad for at Frida er færdig og rask!" Det er jeg også, men for os er det jo også en tryghed at være tilknyttet A20 og hun er i behandlingen. Når hun er færdig skal vi stå på egne ben og "klare" os selv. 
A20 og alt det som vi har fået med i bagagen der af venner, erfaringer, tanker, minder er blevet en del af vores liv nu. 
Kan vi undvære det nu og finde ud af at leve et almindeligt liv og hvad er et almindeligt liv? 
Jeg tror bestemt at "kræft" vil være en del af vores liv efterfølgende men vi nok bare skal lære at den ikke skal fylde for meget... men istedet bruge det på en konstruktiv måde og dele og videregive vores erfaringer. Jeg kan godt forestille mig, at jeg vil bruge det til noget...ved bare ikke lige helt hvad og hvordan!

Frida har sammen med sine klassekammerater samt 4. og 5. klasserne lavet et musical "Pamina" Den er bygget over Mozart's tryllefløjten. Frida styrede Mozart. Han var en ånd, som var på scenen nærmest hele tiden! Han sagde intet men kiggede over skuldren hele tiden:-)

Vi vil nu se frem til april hvor vi tager på skiferie til Skeikampen ved Lillehammer i Norge sammen med 130 andre fra Foreningen Cancerramte Børn. Det er noget vi glæder os meget til. Dels at stå på ski men også at være sammen med mange af de gode venner vi har lært at kende på A20 og de forskellige arrangementer med foreningen. 
Samt en tur i sommerhus på ved Sjællands Odde i et af Foreningens sommerhuse. Så skal der fanges krabber i Rørvig:-)

Og som noget ganske nyt og noget vi aldrig har prøvet før i vores sommerferie, så har vi lige bestilt en lejlighed i Italien. Vi vil simpelthen drøne en tur til Moniga del Garda og nyde livet og være sammen som familie i 14 dage. 


Lykken bliver aldrig mindre af at blive delt...