Det var i maj, det var en onsdag, den 28. maj og jeg stod midt på legepladsen i Himmelblå, da min mobil ringede. Hemmeligt nr. Åh åh så er det Skejby. Lisbeth sygeplejerske ville bare lige ringe og fortælle at Frida's skanninger er fine, så hun er nu færdig med behandling! Hold nu op jeg skreg af glæde og græd samtidig. Den bedste besked Ever!
![]() |
Årets sidste fodboldkamp |
Betyder sådan en dag så meget, ja det er en dag som både Frida og vi lige fra Frida fik diagnosen og kurskemaerne, stille i vores sind har set frem til af hele vores hjerte. Vi har bedt, tænkt, fightet, ønsket os frem til denne dag. Det har været et hårdt slid og især for Fighterprinsessen. Det var hende som har mærket det hele på krop og sjæl. Vi andre har blot stået på sidelinien for bakket hende op og støttet hende i alt det og med alt det vi har kunnet!
Når så dagen er nået, ja så tror man alt er godt og alting køre! Frida er færdigbehandlet og nu skal vi ud og give den gas. MEN ak nej! Dels skal vi alle lige ud af osteklokken og ud i den virkelige verden. Den virkelige verden hvor I andre har fortsat ud af motorvejen med jeres liv mens vi andre er drejet af og har holdt stille på en resteplads. Vi er endnu ikke kørt på motorvejen og jeg tror heller ikke vi kommer på motorvejen igen men tager landevejen.
Vores bil er ikke mere gearet til at køre hurtig og vi føler os heller ikke tilpas på motorvejen. Og vi vil ikke være dem, som kun køre 80 km/t og alle de andre hurtigkørende bliver sure og irriteret på!
![]() |
Johan (et skyggebarn) som Frida har fået
et meget nært forhold til og som hun holder
så uendelig meget af. Hun er så obs på at
Johan ikke skal blive glemt♥
|
Vi har mødt en hel masse nye billister på landevejen, som vi følges med og heldigvis er der stadig en del af dem fra motorvejen som tager en afkørsel og kommer forbi landevejen og vi mødes.
Og selv om Frida ikke må køre bil ja så har hun det på samme måde. Derfor er hun også startet i samtalegruppe hos Jes Dige. Hver 3. onsdag mødes hun med andre kræftramte unge i Adelgade, hvor de med Jes skal forsøge at bearbejde deres følelser og få redskaber til at at lære at leve med en livstruende sygdom.
Til januar tager Frida med en flok unge kræftramte til La Santa sport i en uge. En "ferie" arrangeret af foreningen Forældre med kræftramte Børn. I februar skal hun på skiferie med kræftramte teenagere i Skeikampen med Foreningen Cancerramte Børn. Det er to ferier som Frida ser meget frem til og glæder sig meget til. At få lov til at mødes med andre unge som har de samme følelser og problematikker. Få lov til at snakke og dele ting med unge som har prøvet det samme som Frida.
![]() |
De to sødeste og kæreste fighterprinsesser, som holder sammen♥ |
Nogen vil måske tænke, var det ikke bedre at hun passer sin skole og sine kammerater. Og jo det kan måske godt være men pt finder vi det meget mere vigtigt at Frida får bearbejdet sine følelser og de psykiske mén som følger med det at have en livstruende sygdom.
Vi er lige hjemvendt fra en virkelig dejlig ski-juleferie i Hemsedal. Det at være på ferie og væk hjemmefra er så livsbekræftende og dejligt. At være sammen med ens kæreste familie og få lov at nyde hinanden er det bedste. Her glemmer vi alt om kræft og sygdom.
Kæreste familie og venner. Rigtig godt nytår og tak for al jeres støtte og forståelse! Vi håber at mødes med jer på "landevejen" i 2015.