En veloverstået og god sommerferie er nu slut og hverdagen er startet igen. Hverdag = skole

Og ja Frida er startet i skole igen. Hun fik en forsmag på det rigtige skoleliv lige før sommerferien, hvor hun blev "frigivet" fra isolationen mandag den 27. maj. En dag Frida havde set frem til og glædet sig enormt til! Så da Pernille fortalte Frida, at hun måtte komme ud af isolationen og (men) at Frida nok skulle regne med, at det ville blive svært og en overvældelse ja så tænkte vi: " ja ja, Frida er stærk og hun har glædet sig og set frem til at komme ud af isolationen og hun er enormt social, så ingen problem!"

Den må vi så nok lige trække i land igen, for det har faktisk været enormt svært for Frida.

At starte i skole igen; forholde sig til larm; forholde sig til mange mennesker; forholde sig til alle de blikke børn og voksne sender; være væk fra sin mor; skal gøre noget på egen hånd, være selvstændig; forholde sig til sin nye klasse, som hun kun nåede at være sammen med i en mdr. før hun blev syg; tankerne: kommer kræften igen, selvom hun ikke har noget i kroppen nu; kæmpe med træthed; erkende at hun ikke har de kræfter til sport, som hun egentlig gerne vil; være bange; undvære sig trygge base; ikke turde være alene

Dette er blot et udkast af alt det som fylder i lille Frida's 12 årig hoved. Ting som hun slet ikke burde gå over have spekulationer over men i stedet lege, hygge og være en glad pige uden bekymringer.

Frida er gennem hele dette her sygdomsforløb modnet og blevet enormt stærk men hun er også blevet utrolig sårbar. Og det synes jeg er blevet meget tydeligt nu efter hun er kommet ud af isolationen. Dels er det nok blevet tydeligt fordi hun nu bliver kastet mere ud på egen hånd men jeg tror bestemt også at efter at hun er færdig med de store behandlinger og har fået at vide at hun ikke har mere kræft ja så er gassen ligesom gået af ballonen. Al den energi hun har brugt på at kæmpe og vise at hun skal klare dette her er lidt brugt og hun skal lade op!

Her sidst på sommerferien har vi taget en stor men vigtig beslutning i fællesskab med Frida. Nemlig at hun flytter tilbage til Vester Mariendalskolen og hendes gamle klassekammerater. Vi har bestemt ikke været utilfredse med Kærby Skolen, dens ledelse, lærer eller eleverne. Tværtimod. De har taget så godt imod Frida og gjort så meget for hende gennem sygdomsperioden men de vil ikke i stand til at give Frida den tryghed, som hun lige nu har rigtig meget brug for, fordi de ikke har været nok sammen og lært hinanden nok at kende. På Vester Mariendalskolen er hun vokset op med eleverne, lærerne siden 0. klasse, de har grædt, grinet og åbnet sig for hinanden!

Vi kan mærke på Frida at efter beslutningen er taget, ja så er der faldet ro på hende. Vi var i går på Kærby Skolen for at sige farvel. Det var svært og jeg måtte også knibe en tåre, da vi gik ud af døren og i dag sagde hun goddag til hendes nye gamle klassekammerater og med stor jubel fra kammeraterne.

At vi skal forvente at Frida til tider vil blive træt af den behandling hun får nu og indtil august 2014 er ikke utænkeligt har vi fået at vide af Pernille, så måske kan hun nogle dage klare fuldt skema og andre dage knap så meget. Men det må vi tage fra dag til dag!


Lille udkast fra vores skønne sommerferie i Göteborg, Hals og Klint



Armgang på legepladsen i Hou



 

Frida fanger krabber ved Rørvig Havn

 

Tilskuere til Gothia Cup. Frida, Karoline, Sebatian og Dorte

 





Mor og datter i en hyggelig stund på stranden ved KlintBemærk billedet ved siden af.
 Imponerende stenskulpture bygget af tilfældig som kommer forbi

 



Frida har også bygget stenskulpture



Og husk kære venner at komme ind i Karolinelund i kommende weekenden 17. og 18. august og støt vores hold Kvist & Green, som løber og går til Stafet for livet. Læs mere på www.stafetforlivet.dk/stafet/aalborg
Det bliver en fantastisk weekend