Første dag Frida startede på kemokur den 1. nov. 2012 |
MEN også et halv år hvor hun har fightet sig ud af det hele og har været så forbandet sej. Hun har bare taget så godt imod kemoen og været så standhaftig og sej til at klare det hele selvom det har gjort ondt, været ubehageligt, grænseoverskridende og ofte har været alene og bange!
TAK til alle jer som har støttet, skrevet, tænkt, krammet, besøgt os hjemme, på A4 og i familiehuset og været der for os og ikke mindst for Frida!
Nu kan vi vinke en stor og sej omgang af og ser nu frem til kun små kemokure og pillekemo! Noget som ikke kræver indlæggelse men blot en tur i dagafsnittet!
Nu kan vi forhåbentlig snart se frem til at Frida kan komme ud af isolationen - forhåbentligt omkring 1. juni.
Torsdag aften - Frida har stadig appetit til at spise kødsauce sammen med Mona og Stephanie |
Hold k... hvor bliver det skønt for Frida. Så kan Frida lige starte stille og rolig op i 5.b igen inden sommerferien og vænne sig til at gå i skole og være sammen med rigtig mange mennesker - noget som hun nu ikke har prøvet i et halvt år!
Som familie bliver det også bare skønt ikke at skal være splittet i flere dage. Vi har klaret det men ved også at det har været hårdt for nogen og vi er så taknemmelige for at der har været nogle skønne mennesker til at støtte og hjælpe♥
Frida i køkkenet med de fyldte slikskåle samt skiltet hvor hun har skrevet: Frida's sidste kur hurra hurra hurra |
Nu glæder vi os til at komme hjem i de vante omgivelser og få flæsesteg. Det har nemlig været fast tradition efter hver stor kemo har Frida bestilt denne menu med hele "svineriet"
Og så ser vi alle 4 frem til en fantastisk dag imorgen. Så skal vi nemlig være med til at fejre vores allerbedste venners dejlige datters konfirmation. Vi er nemlig så heldige at vores kære læge har givet Frida grønt lys til at komme med til festen og vi glæder os så meget til at være med til at fejre Karoline♥
I næste uge starter Frida i 5.i igen men denne gang med ny lærer. Maria som Frida har haft hidtil skal være barselsvikar i 5.b så nu er det en Malene der skal være Frida's "klasselærer". Vi glæder os til at møde hende men vi vil savne Maria men er så glade for at hun vil være i klassen når Frida vender tilbage til det virkelige skoleliv i juni:-)
I maj skal Frida igennem en masse scanninger - PET, CT og sågar en scanning af hjertet og derudover sker der også en masse ting på aktivitetssiden med de to foreninger vi er medlem af samt A4. Der vil være tur til Jesperhus Blomsterpark, Aalborg Zoo, Kvindeforkælelse, Djurs Sommerland, 1 års fødselsdag i Familiehuset, løb for livet - stafet i Århus samt Sportscar Event pu ha bliver da helt forpustet af alt det som skal ske men hvor er det også skønt, nu når Frida stadig er i isolation at der sker lidt nyt og anderledes:-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar