"Hva' nu med Djurs Sommerland, kommer jeg så ikke med til den!" var Frida's kommentar mens hun ligger og koger med 38,2!
Heldigvis er hun blevet frisk og er nu kun meget snottet og hoster lidt, MEN vi kom til Djurs Sommerland idag. Og sikke en skøn dag arrangeret af A4 sammen med Lions Club i Århus. Fantastisk arrangement og ikke ret mange mennesker, så ingen kø ved nogle af forlystelserne!
Vi fik prøvet alle rutchebanerne og ja jeg skriver vi, for selv jeg overskred grænser og kom op i dem alle og tænk sig den nye Juvel prøvede vi op til flere gange! Frida var vild med alle dem med vand med det resultat, at på turen hjem til Aalborg, måtte hun sidde med en trøje på benene i stedet for de våde bukser!
Efter en lang dag, vi skulle først omkring Skejby, da Frida skulle have taget blodprøve kl. 9, er vi nu hjemme igen godt trætte i hoved og ben. Nu trænger vi til at få hvilet ud efter en hektiske uges tid!
![]() |
Billedet som var i Nordjyske |
Frida og jeg cyklede i lørdags 20 km i Børnecancerløbet godt arrangeret af Team Rynkeby. Der var stor omtale om løbet og Frida i Nordjyske både i fredags men så sandelig også søndag! Vi cyklede på 1 time og 44 min og det var en skøn cykeltur med modvind på hjemturen. Men Frida er sej og kører blot uden at brokke sig overhovedet! Godt kørt min pige!
![]() |
Et af de andre billeder som fotografen tog, som ikke blev brug i artiklen |
Mandag var det retur til det nordjyske og det var en træt pige som kom hjem. Hvilket var helt forståeligt og desværre var hun også blevet snottet! ØV! Hvor havde hun nu fået de bakterier fra. Jeg kan ikke lade være med at gå og spekulere og tænke på om det nu var dumt at vi var taget afsted eller om hun allerede var blevet smittet inden! Men svaret får vi aldrig og vi kan ikke gøre noget ved det nu, andet end at passe godt på hende og lytte til hendes krops signaler!
Tirsdag skulle vi igen på motorvejen, denne gang dog kun til Skejby til MR scanning men synes da godt nok at vi har kørt nogle km. Aalborg- Frederikshavn t/r, Aalborg-Sorø t/r og Aalborg - Skejby t/r fra fredag til tirsdag.
Godt at Frida's feber ikke blev til mere og hun nu kun er snottet. Nu skal hun bare slappe af og få fyldt depoterne op igen.
Dejligt at se jer i dag.
SvarSletHun ser dejligt frisk ud den kære Frida.