mandag den 27. maj 2013

Så skete det vi længe har ventet på!
Frida er kommet ud af isolationen - jubiiiii!
Frida er dags dato startet på endags kemokur, som hun skal have en gang ugentlig i 3 uger og en uge fri osv. Samtidig skal hun have kemopiller. Piller i 2 dage og 1 dag fri osv.  Samtidig med dette skal hun hver anden dag tisse på Sticks for at tjekke om der kommer blod i urinen og hun skal drikke mindst 1,3 liter væske hver dag.

Skejby Sygehus efter den fantastiske besked. Vi nyder en
leverpostej mad inden vi kører hjem! Beskeden blev fejret
ved at købe en mc Flurie på ja mc Donalds i Haverslev



Dette forløb skal forsætte til august 2014. Egentlig var slutdatoen januar 2014 men Pernille har lagt et ½ år mere på. Begrundelsen for dette er at fordi Frida ikke har fået opereret nogen svulst ud da den selvfølgelig var væk pga kemoen vil hun være sikker på at alt er "bekæmpet".


Igår i Aalborg Zoo i Skoletjenesten. Yes Frida besøgte skildpadderne
Der vil være lidt bivirkninger ved denne her behandling også. Der vil være lidt kvalme ved pillerne - måske. Vi har fået kvalmestillende medicin med men nu ser vi. Ingen grund til at skal tage noget hvis ikke det er nødvendigt! Endags kemoen kan give lidt hård mave plus snurren i fødderne men også kun måske! Så dette ser vi også an!

Det bedste er lige nu at Frida er kommet ud af isolationen og kan starte i skole fra i morgen! Nøj hvor hun glæder sig! Selvfølgelig skal vi bruge vores sunde fornuft og ikke starte ud med alt på en gang. Hendes krop skal lige vænne sig til alle de "nye bakterier" som hun ikke har mødt i lang tid. Det vil sige at vi på en dag ikke lige behøver at starte i skole, gå i biffen, svømmehal og restaurant!

Frida skal stadig også passe på dvs at denne her behandling kan nedsætte diverse værdier i blodet, så hun vil være under opsyn og skal have taget blodprøver hver gang hun er nede!

Det er godt nok lidt underligt pludselig at kan det hele igen! Jeg tror det bliver lidt svært i starten og nok også godt nok for vi skal jo også passe på - med sund fornuft som Pernille sagde! Så I skal stadig sige til os eller Frida, hvis I hoster, er forkølet eller fejler andet hvis/når I skal være sammen med Frida. For der er ikke nogen grund at hun udsættes alle steder fra. Vi kan så tage forholdsreglerne!

Frida får lavet en hjertescanning idag



Frida er bare jublende lykkelig og det første hun sagde "jaaa så kan jeg være med til at spille kamp!!!" Og det kan hun men måske ikke hele tiden. Hvis hendes tal falder og hun skal have blod m.m. ja så må hun kun træne og ingen kamp men alt dette ser vi fra blodprøve til blodprøve lige nu skal vi til at sætte os ind i en ny behandling med kemo og piller. og finde ud af at være ude i samfundet igen!  

 
Thomas, Lena og ja skal vi kalde ham Kurt
Frida i Zoo søndag den 26. maj.

 

 

 

 

torsdag den 23. maj 2013

Åh åh tirsdag nat fik Frida feber. Nu havde vi lige snakket om at Frida har klaret sig fri for feber gennem hele kemoperioden bortset fra allerførste kemo! Heldigvis fik vi feberen til at falde ved at skifte dynen ud med et lagen, så vi slap for en tur til Skejby tirsdag nat kl. 3.30

"Hva' nu med Djurs Sommerland, kommer jeg så ikke med til den!" var Frida's kommentar mens hun ligger og koger med 38,2!

Heldigvis er hun blevet frisk og er nu kun meget snottet og hoster lidt, MEN vi kom til Djurs Sommerland idag. Og sikke en skøn dag arrangeret af A4 sammen med Lions Club i Århus. Fantastisk arrangement og ikke ret mange mennesker, så ingen kø ved nogle af forlystelserne!
Vi fik prøvet alle rutchebanerne og ja jeg skriver vi, for selv jeg overskred grænser og kom op i dem alle og tænk sig den nye Juvel prøvede vi op til flere gange! Frida var vild med alle dem med vand med det resultat, at på turen hjem til Aalborg, måtte hun sidde med en trøje på benene i stedet for de våde bukser!
Efter en lang dag, vi skulle først omkring Skejby, da Frida skulle have taget blodprøve kl. 9, er vi nu hjemme igen godt trætte i hoved og ben. Nu trænger vi til at få hvilet ud efter en hektiske uges tid!

Billedet som var i Nordjyske
Brian og Magnus har tilbragt hele pinsen i det svenske. Ud over en lille halvmaraton på 2,13 har de hygget sig i godt selskab med den svenske del af Kvist familien.
Frida og jeg cyklede i lørdags 20 km i Børnecancerløbet godt arrangeret af Team Rynkeby. Der var stor omtale om løbet og Frida i Nordjyske både i fredags men så sandelig også søndag! Vi cyklede på 1 time og 44 min og det var en skøn cykeltur med modvind på hjemturen. Men Frida er sej og kører blot uden at brokke sig overhovedet! Godt kørt min pige!

Et af de andre billeder som fotografen tog, som ikke blev brug i artiklen
Søndag morgen kl. 7 kørte Frida og jeg til Sorø til familietræf på min mor's side. Det var superhyggeligt at møde den gren af familien - selvom at mange af os, kun ses den ene gang i pinsen, ja så går snakken! Tænk sig vi har holdt træffet 20 gange næste år har vi 20 års jubilæum! De var enormt glade for at se Frida og få snakket med hende om hele hendes sygdomsforløb og cykelløbet.

Mandag var det retur til det nordjyske og det var en træt pige som kom hjem. Hvilket var helt forståeligt og desværre var hun også blevet snottet! ØV! Hvor havde hun nu fået de bakterier fra. Jeg kan ikke lade være med at gå og spekulere og tænke på om det nu var dumt at vi var taget afsted eller om hun allerede var blevet smittet inden! Men svaret får vi aldrig og vi kan ikke gøre noget ved det nu, andet end at passe godt på hende og lytte til hendes krops signaler!
 
Tirsdag skulle vi igen på motorvejen, denne gang dog kun til Skejby til MR scanning men synes da godt nok at vi har kørt nogle km. Aalborg- Frederikshavn t/r, Aalborg-Sorø t/r og Aalborg - Skejby t/r fra fredag til tirsdag.

Godt at Frida's feber ikke blev til mere og hun nu kun er snottet. Nu skal hun bare slappe af og få fyldt depoterne op igen.












 

fredag den 17. maj 2013



Ventetid ventetid ventetid.......................

Lige nu venter vi på at komme til scanninger samt få svar fra scanningerne!

I tirsdag var Frida til PET-scanning og på tirsdag skal hun i MR scanning samt have tjekket hjertet. Kemo og medicin kan være lidt hårdt for hjertet, så med intervaller får Frida hjertet tjekket!

Den 28. maj skal Pernille have alle billeder m.m. med på konference. Så skal lægerne lave en videre slagplan for Frida mht endagskemo'er og pillekemo. Udmeldingen lige nu er piller hver dag og kemo hver 3. uge! men vi afventer og ser hvad Pernille siger!

Kan vi så få tiden til at gå i denne her ventetid!
Ork ja
Ud over at Frida næsten hver dag er i skole og jubiiii hun er nu også begyndt at have idræt med klassen, idet de nu er udenfor, passer hun jo også fodboldtræningen samt lige nu er der en masse arrangementer i foreningerne og på A4. Så ingen problem med tiden!
Derudover har vi jo også gang i cykelløb og motionsløb!

Som nogen sikkert har læst i Nordjyske idag, ja så deltager Frida og jeg i Børnecancerløbet i Aalborg imorgen lørdag den 18. maj. I onsdags havde Frida og jeg besøg af en journalist fra Nordjyske som gerne ville snakke lidt med Frida med henblik på at lave en artikel dels for at gøre reklame for Børnecancerløbet men også fordi at Frida skal deltage i løbet og hun er målgruppen for indsamlingen! Torsdag fik vi så besøg af en fotograf fra Nordjyske som ville tage billeder af Frida på den gule cykel. Han tog en masse supergode billeder og et af dem ja det kan jo ses i Nordjyske idag

Og ja I kan stadig nå at tilmelde jer løbet og støtte en god sags tjeneste!



lørdag den 4. maj 2013

Så er dagen kommet, hvor Frida har afsluttet 9 store kemokure. Hun har nu været igennem et halv år med store kemokure, indlæggelser, kvalme, isolation, stik, blodprøver, manglende appetit, hårtab, ingen shoppeture, scanninger, stråler, forbrændinger, feber (heldigvis kun én gang)

Første dag Frida startede på kemokur
den 1. nov. 2012

Frida's sidste store kemokur fredag den 3.
maj 2013. Anne Mette har pyntet Jytte
med balloner, flag og crepepapir. Det
plejer egentlig at være Angus som gør
det, men har var der ikke denne dag og
Anne Mette har egentlig også gjort det
rigtig flot! Tak Anne Mette og alle I andre
skønne sygeplejersker, læger, klovne og
andet personale for jeres gode humør og smil♥
 


















MEN også et halv år hvor hun har fightet sig ud af det hele og har været så forbandet sej. Hun har bare taget så godt imod kemoen og været så standhaftig og sej til at klare det hele selvom det har gjort ondt, været ubehageligt, grænseoverskridende og ofte har været alene og bange!

TAK til alle jer som har støttet, skrevet, tænkt, krammet, besøgt os hjemme, på A4 og i familiehuset og været der for os og ikke mindst for Frida!

Nu kan vi vinke en stor og sej omgang af og ser nu frem til kun små kemokure og pillekemo! Noget som ikke kræver indlæggelse men blot en tur i dagafsnittet!

Nu kan vi forhåbentlig snart se frem til at Frida kan komme ud af isolationen - forhåbentligt omkring 1. juni.
Torsdag aften - Frida har stadig appetit til at spise
 kødsauce sammen med Mona og Stephanie

Hold k... hvor bliver det skønt for Frida. Så kan Frida lige starte stille og rolig op i 5.b igen inden sommerferien og vænne sig til at gå i skole og være sammen med rigtig mange mennesker - noget som hun nu ikke har prøvet i et halvt år!

Som familie bliver det også bare skønt ikke at skal være splittet i flere dage. Vi har klaret det men ved også at det har været hårdt for nogen og vi er så taknemmelige for at der har været nogle skønne mennesker til at støtte og hjælpe♥


Frida i køkkenet med de fyldte slikskåle samt
skiltet hvor hun har skrevet:
Frida's sidste kur
hurra hurra hurra
 

Nu glæder vi os til at komme hjem i de vante omgivelser og få flæsesteg. Det har nemlig været fast tradition efter hver stor kemo har Frida bestilt denne menu med hele "svineriet"

Og så ser vi alle 4 frem til en fantastisk dag imorgen. Så skal vi nemlig være med til at fejre vores allerbedste venners dejlige datters konfirmation. Vi er nemlig så heldige at vores kære læge har givet Frida grønt lys til at komme med til festen og vi glæder os så meget til at være med til at fejre Karoline♥

I næste uge starter Frida i 5.i igen men denne gang med ny lærer. Maria som Frida har haft hidtil skal være barselsvikar i 5.b så nu er det en Malene der skal være Frida's "klasselærer". Vi glæder os til at møde hende men vi vil savne Maria men er så glade for at hun vil være i klassen når Frida vender tilbage til det virkelige skoleliv i juni:-)

I maj skal Frida igennem en masse scanninger - PET, CT og sågar en scanning af hjertet og derudover sker der også en masse ting på aktivitetssiden med de to foreninger vi er medlem af samt A4. Der vil være tur til Jesperhus Blomsterpark, Aalborg Zoo, Kvindeforkælelse, Djurs Sommerland, 1 års fødselsdag i Familiehuset, løb for livet - stafet i Århus samt 
 
Sportscar Event pu ha bliver da helt forpustet af alt det som skal ske men hvor er det også skønt, nu når Frida stadig er i isolation at der sker lidt nyt og anderledes:-)

onsdag den 1. maj 2013

Så drager Frida til Skejby imorgen tidlig for at få taget blodprøver kl. 8. Tallene igår var ikke helt oppe, men Pernille håber at de er steget nok til at hun er klar imorgen kl. 11 når kemoen ankommer! Vi krydser alle finger for at hun er klar, så hun kan få sidste kemokur overstået.
Jubiiiiiiiiiiiiiiiii det er sidste store kur, tra la la la  og bom ti bom
Nej hvor er det bare så dejligt! Så vare det forhåbentlig ikke lang tid før Frida også kan komme ud af isolation:-)