Status torsdag den 14. marts kl. 10.50
Frida er i skole, derefter er det stråler kl. 11.55! Håber det går lidt hurtigere idag med strålerne end igår. Mødte ind kl. 13.35 færdig kl. 15.34. Først var der ventetid inden strålerne og mens Frida lå derinde og var godt igang, gik maskinen ned! Frida ventede en ½ time inden hun kom igang igen for at få den sidste af de 5 gange stråler. Skal lige huske at sige at hun ikke lå alene derinde mens hun ventede. Vi gik alle ind til hende og lavede selskab mens Rasmus spillede i højtaleren. Der var sådan en fest, selvom Frida i starten ikke syntes der var særlig sjovt!
Lidt synd for Dorthe og Laura som kom på besøg, at de skulle vente så lang tid på os, heldigvis er de nogle gæve kvinder, som selv kan finde ud af tingene, så pludselig stod de i nede ved os:-) Så fik de også lige set, hvordan Frida får stråler!
Bagefter havde vi en rigtig dejlig eftermiddag sammen med Dorthe og Laura. De havde taget hjemmebagte hindbærsnitter med - uhm de smagte godt.-)
Status er at Frida's kemokur, som skulle have været i denne her uge, er udsat til næste uge pga Frida's tal stadig ikke er høje nok til, at hun er klar til kur. På mandag kl. 10 skal hun have taget nye blodprøver. Så håber vi inderligt at mandag til middag er Frida igang med kur! Vi skal jo i Legoland fredag, så der skal hun meget gerne være klar;-)
Isbjørnene er nu blevet pyntet med papmache æggeskaller og i eftermiddag får vi pyntet op med påskeæg i vinduer m.m. Det bliver så påskeligt hernede i Familiehuset! Frida glæder sig til næste uge, for så kommer både far, storebror og Sofie herned og skal sove! Så skal der hygges, spilles airhockey og hygge igen:-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar