Lidt tanker herfra...............lige inden sidste stråledag


Ja selvom det måske nogle gange lyder som om at vi  bare hygger, laver en masse hobbyting, nyder at være her og synes det er fedt, at der kommer kendte forbi ja så tager I bare så meget forkert! Hvor vil vi bare meget hellere være hjemme i Aalborg sammen med resten af familien og have en hel normal hverdag med skole, arbejde, fritidsinteresser, leg med vennerne, lørdagshygge, skitur, besøg, shoppetur ......................Hvor vil vi bare gerne være foruden alt det hernede..............
Det som vi oplever her på godt og ondt, det Frida er igennem, det vi som familie er igennem ja hele situationen vil jeg ikke ønske for min værste fjende!

Men hvor er vi taknemlige for når vi nu står i denne er forbandede lortekræft, at der er en masse mennesker omkring os som helt frivilligt har lyst til at gøre hverdagen sjovere, nemmere, lettere for Frida ja for hele familien! Gøre en forskel for børn og forældre.

Når vi er i familiehuset, ja så er der bare så mange frivillige, som står klar til at lave noget med Frida, snakke med os, hjælpe os med alt det, vi har behov for ja man føler, at de bare er der fuldt ud for os og vil gøre alt for at Frida skal komme som nemt, let, skånsomt igennem dels opholdet i familiehuset men også sygeforløbet. Det, som familiehuset, Winnie, Pia, Lone og alle de skønne frivillige personer i Trygfondens Familiehuset gør, vil vi aldrig glemme.

Når vi nu er havnet  i denne her l....kræftsituation - hvor er vi så glade for at vi har fået så mange dejlige venskaber med en masse skønne mennesker, der også er havnet i denne her l....situation, som forstår en på godt og ondt. Hvor er det dejligt at grine, græde, fjolle, snakke, hygge, bare være sammen med nogen som er i samme båd og som forstår den situation, som vi står i.

Ja undskyld kære venner ...........vi så glade og dybt taknemlige  over alt det, som I har gjort for os, hjulpet os med praktiske ting, lavet mad til os, lyttet til os, sørget for blodprøver for Frida, kræset for os, kørt for os, tænkt på os, besøgt os ja jeg kan blive ved og vil aldrig glemme det I har gjort for os♥   men de venskaber vi har fået på afdelingen, de er noget helt ganske særligt♥

Hvordan har Frida det - hun kæmper for at være frisk og oppegående men hun har det rigtig træls i de nedre dele. Nu er hun virkelig blevet forbrændt og huden falder af. Så når hun tisser, gør det bare så forbandet ondt. Huden er rød og væsker. Det svier og trækker i det hele når hun går og sidder. Hun har nu fået ordre på fra strålelægen om at hun skal tage Panodil fra nu af og de næste 14 dage hele døgnet rundt. Jeg skal smøre hende flere gange dagligt og hver gang er det bare så smertefuldt for hende. Det er altså ikke sjovt at være den onde mor! Vi har dog fundet en lille teknik som afhjælper lidt når hun skal smøres - mens jeg smøre,  sidder jeg med et sugerør og puster luft på de nedre dele. ja det er en kønt syn og jeg tror ikke vi behøver at ligge billeder ind af dette. Frida og jeg er ved at dø af grin bagefter over hvordan vi sidder!

 

Rasmus skriver sin autograf på Frida's trøje og den er blevet vasket og det holder!