tirsdag den 19. februar 2013

Så har Frida fået først strålebehandling og i skrivende stund venter hun på den anden. Egentlig skulle hun i gang kl. 12.50 men på grund af tekniske problemer venter vi stadig og kl. er 15.15.

Hvordan er det så gået???
 Mandag morgen kl. 7 kørte hele familien Kvist til Skejby. Brian's  fødselsdag måtte lige vente lidt. Kl. 8.30 sad vi til samtale med vores kontaktsygeplejerske Rikke som gennemgik programmet. Frida synes ikke det var særlig sjovt. Hvorfor??? Fordi hun skal ligge helt alene derinde mens hun får strålerne. Det har vi alle fuld forståelse for, men der er bare ikke noget at gøre ved det. Det eneste som, de kan tilbyde de første par gange er, at jeg må snakke i mikrofonen ind til Frida og fortælle hende, hvad de laver og hvornår de laver strålerne og flytter rundt på lejet!
Hospitalsfysikeren Lars, sygeplejerske Helle og Rikke brugte rigtig lang tid på, at få Frida lagt tilrette ved strålekanonen på hendes skal. Det er helt utroligt, alt bliver målt ned til mindste detalje og intet slet intet overladt til tilfældighederne. Frida var enorm ked af det, tårerne trillede ned og hun var utrøstelig og synes slet ikke det var sjovt. Rikke var rigtig god til at lytte på Frida og forklare hende alt, således Frida blev så tryg som muligt. Da alt var klart gik vi alle ud og jeg kunne snakke til Frida i mikrofonen mens Rikke var inde hos hende, så Frida var tryg og vidste at hun kunne høre mig. Da Rikke efterfølgende kom i kontrolrummet fortalte hun, at da hun sagde til Frida, at hun gik ud, svarede Frida med en meget fast, klar og beslutsom stemme og helt uden gråd: "ja, det er i orden!"
Så gik det hele i gang. Inden strålerne skal Frida hver dag have taget scanningsbilleder, disse bruges hver dag til at tjekke om Frida ligger helt præcist. Scanningsbillederne bliver lagt oven på de billeder, som de giver strålerne ud fra og derved kan de se, om hun ligger rigtigt på lejet. Alt skal være fuldstændig præcist - lidt nørdet siger Magnus!!! Men helt ok med nørder til dette her fantastiske arbejde!
Jeg forsøgte, at "turguide" Frida gennem forløbet, men kunne godt mærke, at nogle gange kom en klump i halsen. Det var sgu' lidt hårdt at sidde at kigge på Frida på en computerskærm og vide, at hun ligger helt alene derinde i det store rum med den store maskine omkring sig og jeg kunne ikke gøre andet end blot snakke i en mikrofon. Mine tanker var hele tiden, hvordan har hun det, hvad tænker hun på  - alle ene og alene tanker som jeg ikke kunne få svar på, mens hun lå derinde.
Til mit held kom der lige inden strålestart en teknisk fejl og der blev råbt højt efter en tekniker. Rikke var hurtig til at sige: "Lena, vi går ind til Frida nu, hun skal ikke ligge alene derinde og vente!"
Og da vi kom ind, lå Frida nærmest og grinede. Hun var i gang med at finde på alle børnene vitser. Hør lige en af dem: "alle børnene fik stråler undtagen Ib, han skulle tis!"
Vi kunne roligt gå ud igen og gøre klar til stråler. Frida var ved godt mod og helt tryg ved situationen♥
Da alt var færdigt kunne Frida vælge et klistermærke, som hun kunne sætte på den første af 28 cirkler på hendes diplom. Hun valgt selvfølgelig et klistermærke, hvor der stod "tillykke" ikke fordi hun havde klaret den første gang stråler, men fordi far har fødselsdag på strålestarten!
Efter strålerne kørte vi i Trygfondens Familiehus. Her skulle vi overnatte! Fantastisk sted med 12 store værelser med fuld indretning. Stort køkken hvor hvert værelse har sit eget køleskab, skuffer og fryserum. Stor opholdsstue med legerum. Derudover er der vaskeri, motionsrum, playstationsrum, biograf, spabad, musikrum samt stor legeplads udenfor!

Vi følte os tilpas med det samme og ja vi havde  jo egentlig bestemt at vi vil køre frem og tilbage gennem hele stråleperioden men dette er nu ikke så sikkert mere. Nu skal vi blot lige have fundet ud af det med Frida og skole. Vi er jo alle så glade for den ordning som er blevet lavet til Frida på Kærby Skolen - både lektiemæssigt men også socialt. Men vi ved jo ikke helt hvordan Frida vil få det af strålebehandlingen. Vi skal i hvert tilfælde regne med en hel del træthed. Vi kan jo bare se i Borgen, hvor træt Birgitte bliver af strålerne!!!

Næste stop var blodprøver på A4, idet vi skulle finde ud af om Frida er klar til kemo kur tirsdag eller onsdag. Inden vi nåede blodprøverne havde Frida dog kastet op et par gange. ØV det var jo ikke meningen, at hun allerede skulle begynde på det endnu. Det skulle først komme efter en 10-14 dage. Hun fortsatte med opkast på A4 og fik til sidst en kvalmestillende kapsel. Det hjalp. Pludselig kom der appetit og humør tilbage. Blodprøverne blev taget og vi kunne alle 4 drage mod Århus centrum for at ose lidt. Og selvfølelig fandt Magnus og Frida lidt som de slet ikke kunne leve uden. Efter et par timer i gågadens kulde købte vi lidt kagesnask hos Salling og kørte tilbage til Familiehuset. Nu var det tid til at fejre Brian's fødselsdag. Der blev pyntet med flag og gaver på værelse 10!
Resten af dagen blev der hygget i huset med airfodbold, pizza, fjersyn og familiesamvær.

Status tirsdag 19/2 kl- 15.30:

  • Brian og Magnus er kørt hjem, Magnus skulle på arbejde kl. 14
  • vi venter stadig på at komme til tirsdagns
  • stråler
  • Frida skal have 3. gang stråler kl. 8.45 onsdag
  • derefter på A4 til 3 dages kemo
  • torsdag stråler mellem kl 8.25
  • fredag stråler kl. 12.40
  • derefter afmontering af slager i port og hjem til Aalborg
  • mandag flytter vi (Frida og Lena) ind i Trygfondens Familiehus i 5 dage mens Frida skal have stråler.

Imens jeg har siddet og skrevet på bloggen blev vi ringet op fra stråleafdelingen, så kl. 15.50 mødte vi op til 2. strålebehandling, som gik ud over al forventning. Frida var så klar  og stillede mange gode spørgsmål på baggrund af første stråling. Lige nu sidder vi på værelse 1 med en kaffe og varm kakao og slapper af inden vi går i køkkenet for at lav spaghetti carbonara - uhm !!!



Ingen kommentarer:

Send en kommentar