lørdag den 23. februar 2013

Så er mor og datter hjemme på weekend efter en god uge dels  iTrygfondens Familiehus samt på A4. Frida har kommet sig forrygende hurtigt efter den 6. kemokur. Hun har slet næsten ikke haft kvalme og har slet slet ikke kastet op - jubiiiiii!

Igår fredag blev vi hentet af mormor og bedstefar, da de gerne ville med til strålerne for at se hvordan det foregår. De fik en god rundvisning og så at Frida blev lagt tilrette. Derefter gik de i venteværelset og ventede. Det tog lidt længere tid, idet Frida lige skulle rettes lidt på inden selve strålingen kunne finde sted (fysikeren Steffen, skulle lige kigge på billederne). Dernæst skulle Frida og jeg snakke med Barbara vores strålelæge. Hver fredag har hun afsat tid til samtale. Hun er rigtig god til at snakke med Frida, trods sprogbarrieren! Barbara er polak, så engang imellem bliver der lige byttet lidt rundt på ordstillingen eller brugt nogle andre ord end vi måske ville have gjort, men hun kan forståes!

Når Frida er indlagt på A4 bliver vi kørt i en tresædet "bus" til Stråleafd. Hele vejen gennem kælderen. Det er en rimelig lang tur og lidt skummelt i kælderen. Frida og jeg sidder og leger Jan Gintberg, når vi tager turen. På gå ben udenfor tager turen mellem 15-20 min. Gennem kælderen i bus går det lidt hurtigere men afstandene er rimelig store. Når hele byggeriet er færdigt på Skejby Sygehus ja så er det på størrelse med Århus midtby!

Nå tilbage på A4 for at hente vores tasker og få sagt god weekend til personale og børn/forældre var det ud i bilen og så nordpå! Stiloen skulle som den næsten altid gør på vej hjem fra Skejby, lige en smut indenom den gyldne måge! Det var første gang bedstefar prøvede drive-in:-) Frida smæskede sig i nuggets, pomfritter og sodavand. Ganske usædvanligt efter stor kur. Hun plejer ikke at få appetiten før på 2. dagen efter vi er kommet hjem. Når hun kommer hjem plejer hun at ligge på madrassen med far og have spytbakken indenfor rækkevidde og intet har hun haft brug for denne her gang. Istedet har hun siddet og spillet myretuen med Sofie og Magnus!

Lørdag formiddag modtog Frida et brev fra Odd Fellow Logernes Humanitære Fond i Aalborg. Frida havde søgt et legat til en ny cykel og det har hun fået - kr. 4500 til at købe en ny cykel. JUBIIIIIII Fredag den 8. marts skal hun møde op i Odd Fellow Palæet og modtage legatet. Spændende:-)

Lørdagen har jeg brugt på at lave en del af Frida's livretter. Disse er nu blevet frosset ned, så har vi nem aftensmad til hele næste uge, mens vi er i familiehuset samt jeg ligeledes har fået købt ind til hele ugen. Det er jo ikke så nemt af få handlet mens jeg er dernede, idet Frida ikke kan og vil være alene samt jeg ikke har bil eller cykel. Dog har jeg besluttet at løbetøjet skal med. Jeg kan tage en tur mens Frida er i skole på A4 og ellers er der en pædagog på A4 som kan være sammen med Frida, hvis jeg skulle have brug for at komme lidt ud!

Frida og jeg har pakket en del hobbyting, så mon ikke vi får tiden til at gå og ja så nyder vi stadig hinandens selskab, så vi er sikker på, at vi nok skal klare de næste mange dage sammen i familiehuset og skulle nogen have lyst til at komme på besøg, ja så er I meget velkommen og I må også gerne komme med over og se strålekanonen, hvis dette skulle have interesse! Dog giv os lige et ring eller sms inden, så vi kan aftale endeligt!

Og så er dagens længde tiltaget med 3 timer og 17 min - er det ikke dejligt:-)

1 kommentar:

  1. Hej med jer.
    Fantastisk den måde i takler situationen i er havnet i på. I har truffet det rigtige valg, nemlig at leve livet og få det bedste ud af det, også i modgang.
    Jeg har fundet et lille citat som jeg synes passede lidt herinde.

    Lyst er som en kraft. En kraft fremkaldes af vore tanker, og en opstår naturligt i vore hjerter og det er den retning, som disse kræfter gives, der bestemmer, hvor nyttige eller skadelige de er.

    De bedste ønsker og tanker fra mig!
    Dorthe

    SvarSlet