lørdag den 22. december 2012

Fredag den 21. december

Så er pigerne kommet hjem i vores lille hyggelige julepyntede hjem igen efter 3 dage på Skejby med stor kemo!

Det har været helt anderledes denne her gang.

Dels har Frida næsten ikke haft nogle af hendes faste sygeplejersker. Der var kun Mette onsdag aften ellers har det været helt nye, selvfølgelig har vi set dem på afdelingen. Og ja vi må vist begge indrømme, at vi savnede My, Mette og Linda! Man kan jo hurtig blive afhængig!

Dels har Frida denne her gang heller ikke haft så meget kvalme, hvilket skyldes at den kvalmestillende medicin har fungeret godt og passet i mængden men bagdelen ved dette har så været af noget af den kvalmestillende medicin gør, at den påvirker Frida's humør, så Frida har været utrolig ked af det og grædt rigtig meget. Det er jo ikke lige det vi kender Frida for, så det har været lidt hårdt! Næste gang vil de ikke give Frida så meget af netop den pille som gør dette, for det er synd for Frida at hun skal være så ked af det!

Det har været helt underligt at Frida har haft lyst til at spise denne her gang og har haft lyst til en masse, som vi selvfølgelig ikke havde på sygehuset. Fransk hotdog, bones mad og coco pops. Til mor's redning da Frida havde lyst til coco pops skulle Freya's mor til Føtex, så hun købte ind i stor stil!

Onsdag kl. 10.45 efter Frida havde fået slangerne lagt i porten og saltvandet løb ind, var Frida til børnejulegudstjeneste i aktivitetsrummet, derefter var der julefrokost i køkkenet. Vi var en ordentlig flok. Børn med hver en forældre, Helle præst, Mette lærer, Licie pædagog, Susanne køkkendame, Malene lærerstud. og sidst men ikke mindst Angus klovn! Det er aldrig kedeligt at sidde til bords med Angus. Sikke et job at have at få lov til at lave alt det skøre man bare har lyst til!

Frida har været i skole torsdag og fredag. Fredag var der afslutning som der også har været på alle andre skoler. Der blev spillet jepardy og pakkespil. Frida kom tilbage på stuen med to pakker samt en slikpose og CD med One Direction. Hun mødte nemlig lige julemanden på vejen hjem. Han var kommet fra Salling og ville lige besøge børnene på A4 og ønske dem en glædelig jul med en gave og slikpose!

Hele december har der været opsat en postkasse på afdelingen, hvor skolebørnene hver dag tømmer og deler post ud til afdelingen.  Ved siden af postkassen står der en stor kasse med julekort til fri afbenyttelse. Der er blevet skrevet mange julekort til alle på afdelingen. Frida har fået de sødeste og rørende kort fra Mette lærer samt Lina en ny pige på afdlingen, som Frida har taget sig af. Hun er også en fodboldpige, så der er blivet snakket klubber m.m. Frida har også skrevet mange søde julekort til flere af personalet på afdelingen! Det er en rigtig sød og god ide med dette.

Imellem jul og nytår drager vi til Århus den 27. dec til CT-scanning samt blodprøver og den 31. dec til MR-scanning og så må 2013 være et meget lykkebringende år, hvor vi få svar på alle prøverne!!!!!!!!!!

Efter vi nu er kommet hjem skal vi have lavet de sidste juleforberedelser færdig! De sidste gaver skal pakkes ind og afleveres, konfekt af skumfiduser skal laves, julesmåkagerne skal pyntes med glasur, juletræet skal pyntes, fulgene skal fodres, de sidste indkøb skal gøres (Frida har jo stadig en masse sjove madønsker, godt butikkerne har åbnet hele julen!), Frida skal på besøg hos Nikolai og familie, julemaden skal forberedes og SÅ ER DET VIST JULEAFTEN:-) som vi alle glæder os meget til. Vi får besøg af mormor, bedstefar, onkel Klavs, tante Mette og hendes mor Bodil!


VI VIL GERNE ØNSKE ALLE BLOGLÆSERNE
EN GLÆDELIG & VELSIGNET JUL
SAMT
 ET GODT, BRAGENDE OG ISÆR LYKKEBRINGENDE NYTÅR
Tirsdag den 18. december

Var Frida, mormor og bedstefar og jeg i Butik Gammelbo i Moseby. Jeg havde skrevet til Etly (Trip Trap nisserne's mor) for at høre, om vi måtte komme på besøg inden butikken åbnede. Vi var selvfølgelig meget velkommen og sikke en velkomst vi fik. Etly stod i døren og tog imod os. Frida fik en Frida Firling og et personligt julekort fra Etly. Derefter blev vi ellers vist rundt i butikken og hørte historier om de små nisser, som jo alle er en kopi af et familiemedlem! Hold da op alle de flotte nisser, 33 af nisserne har hun valgt ikke kan købes andre steder end i Butik Gammelbo.
Vi kunne købe hele butikken, der var så mange søde sjove nisser og andre fine pynteting, der passede til nisserne. Udover nisser laver Etly også malerier og på hver af disse malerier er der gemt et lille nissehoved, så Frida og mor havde travlt med at finde alle disse bittesmå nissehoveder på alle malerierne.
Ja vi kunne have brugt en hel dag i i Butik Gammelbo. Dels for at kigge men også bare for at være sammen med Etly. Hun er det mest varme, skønne og behagelig kvinde. Hun er en person som man bare føler sig tilpas sammen med lige med det samme!
Mens mormor og mor handlede og der begyndte at komme kunder i butikken gik Frida og bedstefar til Nissehytten. Den skal vi besøge næste år til advent, så er den helt "levende" med nisser! Det bliver så hyggeligt!





Etly, Frida og Frida Firling

Tak til Etly for en dejligt besøg, som bestemt ikke bliver det sidste!

fredag den 14. december 2012

Lørdag den 15. december

Nu har vi fået svarene fra den sidste blodprøve, som blevet taget på "Syd"! Frida er klar til stor kur på onsdag! Da Frida fik det at vide, gik hun med det samme i gang med at tælle - først 3 dage med indlæggelse - derefter to dage hjemme hvor kvalmen, mindre appetit og træthed stadig er der. Jo hun er stadig klar til den 24. december.

Frida og mormor kigger i Frida's fotoalbum mens mor og far er på Kærby Skolen
Onsdag skal der være børnejulegudstjeneste og efterfølgende børnejulefrokost med præsten, pædagog og lærer på A4, så det er Frida heldigvis klar til, der er kvalmen ikke indtrådt endnu, det bliver først henad aften. Denne her gang må vi sørge for at Louise og mor ikke spiser honninghjerter, det var jo honninghjerternes skyld mener Frida. Så må vi så se, hvad som får skylden denne her gang. For undgå kvalme, det gør hun nok desværre ikke!!!!!!!!!!!!

Den 27. december skal hun til CT scanning på Skejby og den 31. december skal hun i MR scanning på hospitalet i Nørrebrogade.

jesusbarnet
Igår fredag var en rigtig hyggelig dag. Først på Utzons hvor vi sammen med naboerne Jørgen og Lajla, Lajla's kusine Susanne, mormor og bedstefar var inde og se Skadinaviens største krybbespil. Hold da op hvor var det imponerende flot. Vi havde fået lov til at komme ind før åbningstid, hvilket vi var meget glade for kunne lade sig gøre. Frida fik sørme også en flot æske Aalborg Chokolade af "damen fra skranken" - den skulle Frida bare have fordi....















Ja jeg bliver helt rørt over al den betænksomhed fra alle!

Til jer som endnu ikke har været på Utzons ja så er de helt bestemt et besøg værd både for børn og voksne. Vi gik rundt omkring bordet rigtig mange gange og hver gang opdagede vi noget nyt. Skynd jer ind og se det!



















Fredag eftermiddag skulle Natur og Miljøbørnehaven have julearrangement og traditionen tro skulle bedstefar julemand stå ved laden. Da det foregik udenfor ville de to nissepiger Frida og Lena med ud og hjælpe julemanden og overraske personalet i børnehaven. Til dem som ikke ved det, så har Frida også gået i børnehaven og har efter hun stoppede været med derude mange gange, hun er nærmest en slags pædagogmedhjælper!

Der var en meget stor gensynsglæde og der blev giver mange krammere til børn og voksne. Selvom jeg ikke har tænkt meget på børnehaven var det nu dejligt at gense jer alle igen og mærke den varme fra jer alle over, at vi kom ud og overraskede jer alle. Selv Frida fik mange krammere af forældre og børn.

Lige nu er Frida med far Brian ude at skovle sne. Ja hun er sej!







torsdag den 13. december 2012

Torsdag den 13. december

Jubiiiii i dag er det kommet på plads med Frida's fremtidige undervisning. Torsdag efter nytår starter Frida i skole. Kærby Skolen har fundet et lokale hvor Frida kan få undervisning 10 timer ugentligt. Frida skal have egen lærer Maria til at undervise. Eleverne fra 5.b kan på skift komme over og være med og Frida vil være på skolen i 10 og 12 frikvarteret således hun kan få snakket med alle klassekammeraterne og de andre elever på skolen. Både Frida og os forældre er enormt glade for denne løsning og at skolen/lærerne vil være fleksible!

Idag har Frida været inde på sygehus syd for at få taget blodprøver. Det er nu ikke mere nødvendigt at køre helt til Skejby for at få taget blodprøverne. Grunden til vi har gjort det hidtil har været, at Pernille gerne ville følge med i helingen af Frida's sår i numsen, men det er nu så fint, at det ikke mere er nødvendigt med  tjeck flere gange ugentligt!

Da vi ankom til syd, skulle vi blot ringe til blodtagningsambulatoriet, så ville de gøre klar til, at Frida kunne gå direkte ind. Der var en hel del i venteværelset og de kiggede da noget da Frida blev modtaget af en sygeplejersken og ført direkte ind.  Nu venter vi blot på resultatet og håber alle tallene er stigende, således hun kan få den store kur på mandag! Det er den sidste kur i år. Først i januar skal Frida scannes. Her vil vi så få besked på om knuderne er blevet mindre/forsvundet. Ud fra billederne skal lægerne og kirugerne tage stilling til om knuden i rumpen skal opereres væk!

Vi gik selvfølgelig hjem fra syd for at få motion og hvor var den en flot tur med sne, frost og dejlig solskin!

Igår onsdag var vi til juletræ på A4 i Skejby. Det var en hyggelig dag med dans om juletræ, julemand, julegaver til alle børnene, som var indkøbt særligt til hver enkelt barn, æbleskiver, glögg, 12 12 12 kage og som afslutning kom Jesper Grønkjær og lavede en masse tryllerier for alle børn og forældre. Det var en rigtig hyggelig dag og ja man føler efterhånden sig som en stor familie!

Imorgen formiddag skal Frida og jeg med naboerne ind og se Kirsten Hørbys julekrybbe i Utzon Centeret - skandinaviens største. Naboen har sørget for at vi kan komme ind før åbningstid, således Frida kan være med! Vi glæder os rigtig meget, da vi har hørt at udstillingen skulle være helt fantastisk!






mandag den 10. december 2012

Mandag 10. december

Det var med en vis spænding vi drog fra Jupitervej i morges kl. 8.15 mod Skejby, men efter først at være kommet på motorvejen, var der ikke de store sneproblemer. Vejen var lidt pletvis glat men kørte man efter forholdene, ja så gik det fint nok. Vi landede på A4 til kl. 10 hvor der var stor gensynsglæde. My var på arbejdet, hende har vi ikke set i lang tid. Sådan føltes det.

Nu var det så spændende om porten ville drille idag eller det bare ville gå som smurt! Men den gæve nordjyde My, kan sit kram og fik sat porten i uden problemer og fik også blodet til at løbe , dog med en enkelt kickstarter!
Så var det bare med at få den lille kemokur sat igang, for Frida ville blive hentet af en portør kl. 11.30. da hun skulle have ultrascannet hjertet. Det er endnu et af rutinecheckene i forbindelse med kemokurerne.
Scanningen gik rigtig hurtigt og blev udført af en virkelig behagelig og sjov læge. Han brændte virkelig for sit job og var glad for det han lavede!

Tilbage på afdelingen kl. 12.45 til frokost. Frida havde bare lyst til en rugbrød med leverpostej. I køkkenet stod Theodor med en stjerne i panden, den havde han limet fast, så nu er han spændt på om han skal gå med denne i fremtiden.

Lige til en folkeoplysning kan vi nævne, at hvis man til en frokost har hænderne fulde kan man bare sætte sit rugbrød bag øret. Et lille trick er at sætte det fast med en klat smør. Det kan også lade sig gøre at smøre rugbrødet med leverpostej og agurk og derefter sætte det fast med smør. Husk endelig at leverpostejen skal ikke skal ind mod hovedet. Det er dog bedst at der ikke er for varmt, da smøret vil smelte, men så kan du altid stikke hovedet ind i køleskabet eller gå udenfor, hvis altså der er vinter!

Ak ja ak ja ham Theodor:-)



På onsdag drager vi igen til Skejby, denne gang er det for at være med til juletræsfesten sammen med alle de andre kære børn fra A4. Det glæder vi os til!

lørdag den 8. december 2012

Torsdag den 6. december

Var dagen hvor netværksmødet for vores familie, venner, Frida's venner og klassekammerater samt Magnus' venner blev afholdt på Skejby Sygehus.

Det var en stor flok som mødtes i forhallen til A4. Personalet og de andre forældre spurgte flere gange til hvad som skete derude, med alle de mennesker. Ja jeg måtte så tilstå at det var os der havde samlet sådan en stor interesseret skare!

Hele 32 personer valfartede til et mødelokale som selvfølgelig lå helt i den anden ende af sygehuset end A4, ja sådan føltes det i hver tilfælde, da vi gik og gik og gik. Men så fik vi da set lidt mere af Skejby Sygehus end blot A4!!!!!!!!!!

Efter alle 32 personer havde præsenteret sig for hinanden og fortalt hvilken relation de har til Frida, ja så gik vores læge Pernille igang med at fortælle omkring Frida's kræftsygdom og hvilke behandling Frida er og skal igennem og hvilke bivirkninger denne kan give. For det er sådan med Frida, at hun jo ikke har været syg af kræften men hun bliver syg af behandlingen hun får dvs hun får kvalme ved de store 3 dags kemokure hun får hver 3. uge samt er træt og uoplagt, dette forsvinder så småt efter en 2 dage. Igennem hele processen er Frida's immunforsvar meget svagt så derfor må hun ikke være i store forsamlinger dog meget gerne hvis hun er udenfor. Efter en stor kur er hendes immunforsvar helt nedbrudt efter 10 dage, så der kan hun være meget træt og kan også få feber, næseblod, blister i munden og let til blå mærker.  

Frida's lærer på Skejby Mette, fortalte lidt om hvordan undervisningen foregår når Frida er på Skejby og hvordan Frida, Mette og vi håber at undervisningen kan komme til at foregå for Frida mens Frida er syg.

Fysioterapeuten  Gitte var rigtig glad for at have Frida med på hendes hold. Dels fordi Frida er en meget aktiv pige og udfordre sig selv og holder sig igang hver dag men også fordi Frida er en pige med meget gå på mod og med et meget positivt sind. Frida henvender sig til alle og komme i kontakt med alle meget hurtigt og får hurtigt skabt nogle gode relationer på afdelingen. Ligeledes havde Gitte meget fokus på storebror Magnus. Gitte synes det var rigtig dejligt at se at så mange af Magnus' kammerater havde valgt at deltage i netværksmødet og på den måde bakker Magnus op.

Mette sygeplejerske fortalte lidt om hvordan man kan støtte og drage omsorg for os som familie med et kræftramt barn. Ligeledes også hvad Frida må og ikke må med venner, besøg, kys/kram, sove hos andre osv. Og vigtigheden i at bevare kontakten til hinanden både med besøg men også med sms/email m.m. Frida må jo alt  - bare ikke være i store forsamlinger medmindre det er udenfor samt være sammen med nogen indenfor som er syge med forkølelse, hoste, feber virus m.m.

Efter en times behagelig samvær gik vi i grupper til A4, hvor Frida var guide og viste alle rundt på afdelingen så de kunne se Frida's andet hjem.

Vi er oprigtig taknemlige og glade for, at så mange havde lyst, tid og mulighed for at køre helt til Skejby for at deltage i dette her netværksmøde for at modtage denne her info og viden omkring Frida's kræftsygdom. For os gør det, det hele meget lettere og I har nu fået en forståelse for, hvad det er for en "verden" vi er i lige nu og I ligeledes også har set den. Alting bliver mange gange meget lettere at forstå, når man har fået sat billeder på.

Selvom Frida har fået konstateret kræft og er i behandling ja så er det den samme Frida vi har. Frida er og vil være den "raske" Frida og det er hendes måde at vise, hvem det er som bestemmer over denne her forbandede sygdom!

Derfor som også Pernille sagde, gider Frida ikke altid at snakke sygdom og hun er rigtig god til at sige fra, ved at bede os om at gå et andet sted hen for at snakke, så hun ikke kan høre det.


Til sidst vil Brian og jeg endnu engang gerne takke alle jer som mødte op til netværksmødet. Tak til Frida's klassekammerater Thea, Emma, Hjalte, Asmus og August med forældre, tak til vores kære familie, tak til Frida's gode ven Nikolai og moster, Magnus' kæreste Sofie, fodboldveninden Ida og mor, reservebedsteforældrene/naboer samt sidst men ikke mindst Magnus' 5 supergode kammerater  Mads, Mathias, Frez, Mikkel, Emil med forældre at I ville finde vejen til Skejby.






fredag den 7. december 2012

Kommentar - hjælp!!!!!!!!!!!

For at du kan skrive en kommentar til Frida på bloggen skal du have en google-konto.
Det vil sige, at du skal have en   gmail.com.

Hvis du går ind på google kan du i højre hjørne oprette kontoen. Når denne er oprettet kan du gå ind i bloggen og skrive en kommentar.

Under profil trykker I på googlekonto og indtaster jeres google konto samt adgangskoden.
Derefter skal I måske skrive en "krypteringskoden" og sluttelig udgiv. Så skal kommetaren gerne være udgivet.

Håber dette vejledning er til jeres hjælp!

tirsdag den 4. december 2012


Tirsdag den 4. december!

Ventetid kan være svært når man hellere vil ud at lege i sneen. Mandag kørte vi til Skejby, da Frida skulle have den lille kur. Det plejer jo kun at tage alt i alt 1½ til 2 timer. Sådan skulle det ikke være den 3. december. Drillenissen var på spil! Da vi ankom til A4 var Angus og Theodor (vores hospitalsklovne) i fuld gang med at pynte juletræ og Susanne hængte julepynt op, der var sådan en julestemning.

snemanden bygget lørdag aften
Frida fik hurtigt noget tryllecreme (bedøvelsescreme) på porten, så hun efter en halv time kunne få sat slangen i og få kuren overstået. Vi snakker her kl. 10.15. For Frida skulle hurtig hjem til Aalborg igen, sneen trak helt vildt - der skulle kælkes og bygges snemænd/koner!
Aftalen var, at Frida kun skulle have en slange i, da både kur og blodprøven kunne tages i denne ene slange dvs kun et kryds til stikkebogen - nå ok så - Frida gik med på aftalen!
Men som jeg skrev før var drillenisserne på spil. Port og slage ville overhoevedet ikke virke!

søndag rettes der lidt på snemanden som blev bygget i mørke
Den første slange ville ikke løbe dvs saltvandet som blev sprøjtet ind gik fint nok men når Heidi skulle trække blod ud - så kom der ikke noget overhovedet. Hun prøvede og prøvede jeg ved ikke hvor mange gange. Til sidst prøvede hun at sætte nr. 2 slange i men efter to forsøg og to stik måtte hun opgive - den ville simpelthen ikke ned i porten! Det eneste positive var at Frida fik to kryds mere til stikkebogen.
Juletræet er fundet:-)
Stikkebogen er en lille bog, hvor Frida får krydser i hver gang hun bliver stukket. 75 stik udløser et gavekort på kr. 150 til Fona, Bog&Ide eller HM:-)
mormor og Frida klar til kælketuren
Nå til sidst måtte Grith ind og assisterer. Med fælles hjælp fik da så nr. 2 slange i - yes et kryds mere! Men ingen gang i slangeløbet. Ikke engang Grith kan få gang i noget hverken med trylleformulare eller trusler. Til sidst putterde de noget "afløbsrens" i som skulle sidde i slangen i en time! Nu er klokken så 12 og Frida kan godt se at der er ved at være mørkt inden vi ankommer til Aalborg igen! Pyt med det, far finder bare projektørerne frem fra krybekælderen, hvis vi ikke kan se at bygge en snemand i mørke!
Efter frokost i køkkenet og en hyggesnak med Lena og Susanne (to mødre fra Aalborg) var der gået en time og der skulle gøres et forsøg igen med slangen med afløbsrens! Første forsøg var ikke for godt, så Heidi puttede lidt mere i og vi skulle nu vente yderligere 2 min. Hm Hm 2 min. her og 2 min. der, sneen kalder!!!!!!!!!!!!!
Sidste forsøg og mens vi snakkede om alt mulig andet og egentlig ikke regnede med at skidtet ville virke pludselig løb  der blod i slangen - jubiiiiiiiiii!!!!!! Det var bare det som skulle til, vi skulle blot have ignoreret det hele og snakket om alt mulig andet! det husker vi til næste gang:-)
Så var det bare med at få kuren igang og taget blodprøver så vi kunne komme hjem igen. For nu er klokken også 13.30.
Efter en halv time med Jytte ved Frida's side, ja så har vi fået tisset af og overtøjet på - nu er det med fuld fart mod nord, der hvor julemanden bor - nå nej det er ikke helt endnu:-)
Vi kom hjem til Aalborg og fik skitøjet på og ud i sneen. Frida fik kælket og bygget to flotte snemænd som står og pryder på terrassen og ved vejen:-)

Og som om hun ikke havde fået nok at snemænd og kælketuren i weekenden. Frida har overnattet hos mormor og bedstefar i Svenstrup i weekenden. Her har hun kørt de kære bedsteforældre helt trætte. De har været ude at mosle i sneen, bygget snemænd, kælket og skrabt fortov hos flere af naboerne!

Og hvor er det da fantastisk med sne fra 1. december. Det er da lige til at komme i julestemning af.

Tilsidst vil jeg gerne sende en særlig tak til 5. b på Kærby Skolen - Børn, forældre og lærer. Tak for den flotte pakkekalender I har lavet til Frida. Da Anna W og hendes far havde været og aflevere den store taske med alle gaverne i, må jeg indrømme at jeg ikke kunne holde tårerne tilbage. Jeg blev så dybt rørt over hvor fantastiske I har været alle sammen overfor Frida. Til alle andre kan jeg fortælle, at Frida kun har gået i klassen i knap 1 mdr. efter hun fik konstateret kræft men det har for os føltes som om Frida har gået i klassen altid. Alle børn, forældre og lærer har været så varme, omsorgsfulde og betænksomme i denne her svære tid! Tusinde tak til jer alle - I er bare så fantastiske:-)



Når jeg er igang vil jeg også lige benytte lejligheden til at sige jer alle tusinde tak for alle de varme sms'ere, hilsner, gaver, tanker, støtte som I har givet os alle! Det har varmet rigtig meget!

onsdag den 28. november 2012

Torsdag den 29. nov.

Så er Frida og mor retur på matriklen igen efter 52 timer på Skejby, hvor Jytte fulgte efter Frida i tykt og tyndt!
Jeg var meget spændt på, hvordan denne her store kemokur ville gå. Den første store kemokur for 3 uger siden var Frida meget syg med kvalme og opkast og havde et "anfald" hvor hun nærmest var i febervildelse og havde det rigtig meget ubehageligt!
Heldigvis gik det meget meget bedre denne her gang - hvis man altså kan sige det - for det er noget krasbørstig skidt der skal gennem kroppen og Frida får det træls med kvalme og træthed.
Frida venter på at få den rigtige slange i!!!!!!!!
Mandag kl. 10 gik My igang med at sætte slanger i porten men hun kunne ikke få skidtet til at fungere. Hverken blod eller saltvand ville løbe gennem slangerne hverken den ene eller anden vej. Hun kæmpede og hev og sled og fik også den ene til at virke men den sidste ville bare ikke. Til sidst måtte hun kapitulere og få en anden sygeplejerske til - måske hun havde magiske fingre og kunne få det til at virke! Men nej Inger kunne heller ikke og de blev enige om at prøve at sætte en ny i. Da de havde hentet den nye slange, opdagede de, at det var da fordi der var blevet sat en slange i som var beregnet til babyer. Åh altså!!!!!!!!!!!!! Heldigvis havde Frida tryllecreme på porten, så hun kunne ikke mærke, at hun får sat den lidt store nål i porten. Det ser lidt vildt ud, når de presser nålen ind i brystet - men Frida er ved at være hærdet, så det røre hende ikke mere med alle de nåle og stik. Og til Frida's fordel får hun jo så denne her gang 3 krydser i stikkebogen i stedet for 2 som hun plejer!!!!!!!!!!!!!!
Mandagens kemo mærkede Frida ikke så meget til. Hun spiste frokost og aftensmad (lidt) og gik rundt på gangen med Jytte i hælen. Frida kunne godt tænke sig at have en lille bænk stående uden for hendes dør, så kan hun sidde og følge med og snakke med de forbipasserende for som hun siger: "der sker så meget herude på gangen!" Man kan da vist godt sige hun er faldet til:-) Hendes dør er også blevet godt pyntet. Dels af hendes navneskilt fra afdelingen men også af vores eget hjemmelavede navneskilt men også af det flotteste billed af Frida som fotografen tog lige inden håret faldt af (lidt underligt at se, for nu har vi vænnet os til Frida uden hår!) sidst men ikke mindst to plakater - en med Pink og en med One Direction.Som Inger siger: "Det er ren overskud!"
Frida glædede sig til efter aftensmaden, da fik hun nemlig besøg af hendes grankusine Louise (mor's kusine). Det er nu hyggeligt at få besøg:-) Louise blev vist rundt på hele afdelingen og de to tøser udvekslede spil og deslige fra deres iPhones. Jeg holder mig pænt udenfor alt dette!
Frida måtte dog til sidst kapitulere og gå iseng, kemoen begyndte at gøre sit indtag på Frida. Kvalmen var igang. Frida mente dog det skyldtes at Louise og jeg spiste Louise's dejlige medbragte honningkager men jeg tror nu kvalmen var kommet alligevel! Så Louise - du skal bestemt ikke føle skyld - det var dejligt med honninghjerter.-)
Det meste af tirsdagen foregik i sengen. Frida prøvede ihærdigt at være tapper og komme op men kvalmen og trætheden overvandt hende. Hun  vil dog være tilstede i spisestuen til frokost og aftensmad. Frida nyder det sociale samvær, som der er til måltiderne selvom hun ikke spiser særlig meget eller faktisk næsten ingenting. Jeg må dog også indrømme at det er hyggeligt at få en snak over maden med nogle ligestillede forældre!
Tirsdag aften kl. 22 - jubiiiiii så er den 2. store kemokur færdig. Nu er det kun saltvand samt "tissevandet" som skal løbe igennem indtil kl. 13 onsdag. Tissevandet er en væske som skal hjælpe/beskytte nyrerne mod den krasbørstige kemo.
Onsdag morgen har Frida stadig kvalme og hun sover det meste af morgenen. Heldigvis sover hun også godt om natten, så kvalmen forstyrre hende ikke der. Det er faktisk det allerbedste bare at sove fra det hele men Frida vil jo også gerne følge med på gangen og i køkkenet.
Onsdag frokost var der kun dækket op til børnene i køkkenet for der var pizzadag. A4 havde fået leveret gratis pizza fra et lokalt pizzaria som 2 gange om året giver pizza til afdelingen. Det var så lige onsdag inden vi skulle hjem. Så der var dækket op med guldservietter i flotte vinglas. Angus vores hospitalsklovn havde gjort salat, agurker m.m. klar. Til bords sad så børnene, præsten, pædagogen og Angus. Der var dog ikke så mange børn der havde lyst til pizza, så der blev plads til lidt forældre samt flere af sygeplejerskerne kom også forbi. Det var enormt hyggeligt. Frida kæmpede med et lille stk. pizza men som den seje pige hun er - ville hun spise det og overvinde kvalmen - og hun gjorde det! SÅDAN FRIDA
Nu var det bare at få slangerne af og få pakket sammen og hjem til Aalborg.

Vores projekt inden vi tager til Skejby på mandag til en lille kur er at få pyntet til jul og hentet juletræ. Uh vi glæder os til at komme i julestemning!










Inden Frida tog til Skejby var hun ovre hos naboen for at bage julesmåkager med deres børnebørn. Se hvad det overskydende glasur blev brugt til:-)

fredag den 23. november 2012

Fredag den 23. nov.

Igår torsdag kørte Frida og jeg på Skejby igen igen. Frida skulle have taget blodprøver samt aflevere urinprøver.
Frida har tabt meget hår men har stadig lidt foran og sjovt nok så er det meget lyst hår. Enten har hun bare tabt alt det mørke hår eller så er det bare fordi hun har tabt meget hår at det ser lyst ud.
Sikke en masse positiv respons Frida fik da hun slentrede ned af gangen på A4. Frida havde nemlig taget et pink hana bandana tørklæde på - ikke som tørklæde men som pandebånd. Hun så rigtig frisk og smart ud!
Frida fik hurtigt taget blodprøverne og ja så var hun væk og jeg kunne bare sidde her. Frida skulle nemlig i skole, for om torsdagen er der idræt i kælderen med fysioterapeuterne Emma og Birgit. Frida havde øvet hele ugen hjemme i at tage armbøjninger, stå på hænder og lave vejrmøller - hun har været lidt spændt på om hun kunne gøre det med porten! MEN JAAAA det kunne hun så nu skulle de alle se det!
I spisefrikvarteret kom hun tilbage til afdelingen og vi spiste sammen i køkkenet. Her fik vi en hyggelig snak med Licie, afdelingens pædagog.
Efter frokost var der stuegang og en af lægerne skulle lige tjekke Frida's sår i bagdelen. Heldigvis heler det fint men langsomt og Henrik havde Frida's svar fra blodprøverne og tallene var meget fine. De hvide blodlegemer var steget fra 0,18 (mandagens tal) til 4,18 Så vi kunne egentlig godt tage hjem og holde weekend og komme tilbage mandag kl. 10, hvor Frida skal starte på stor kemo. Det er 48 timer hvor hun skal have Jytte med overalt:-) Det er bare nogle dage som Frida skal igennem - de er seje, idet Frida vil få kvalme men hun mener selv at det bliver meget bedre denne her gang, idet hun nu ved hvad det er og ikke har været i narkose dagen før og en af 3 timers kemoen bliver sat op til 4 timer, så kroppen bedre kan klare den! Vi krydser finger!
Inden vi kørte hjem skulle Frida lige ned til Mette for at hente alle hendes skoleting, på vejen tilbage ja der skulle hun da lige sidde på skødet af Licie pædagog som havde taget en slapper i en kørestol. Hold da op hvor er det dejligt at se hvor godt Frida er faldet til på A4 og hvor godt hun kommer ud af det med dem alle, læger, sygeplejersker, børn, forældre, pædagog, lærere, rengøringsdamerne ja dem alle:-)

Torsdag den 6. dec. kl. 13.30-14-30 inviterer A4 til et netværksmøde, her vil vores læge Pernille fortælle om Frida's sygdom, behandling og svare på spørgsmål. Vi har inviteret familie, nærmeste venner, Frida's lærere, hendes nærmeste klassekammerater og venner med forældre og Magnus' nære venner med forældre.

Hvis der går nogen som ikke er blevet inviteret men egentlig gerne vil med og have svar på nogle ting, som I ikke har lyst til at "forstyre" os med - måske er der flere fra Frida's klasse eller "gamle" klasse som gerne vil deltage, som vi blot ikke har tænkt på, så meld lige tilbage til os, hvis du ønsker at være med:-)


Frida har dekoreret vores soveværelse med plakater og tøjdyr. Nu kan vi drømme sødt:-)
 



tirsdag den 20. november 2012

Tirsdag den 20. nov.

Weekenden har været dejlig - skønt at komme hjem fra Skejby efter 3 dage med feber og antibiotika.
Lørdagen blev nydt i familiens skød dvs gåtur i området alle 4 samt aftensmad sammen. Frida havde bestilt pasta og kødsovs som far skulle lave. Råhygge foran TV-et med dejlige Matador!
Søndagen blev også nydt hjemme. Først med en dejlig lang gåtur i det skønne vejr. Ja Frida skal traves godt igennem. Det er utrolig vigtig at Frida holder sin gode form vedlige - derfor er vi "hårde" ved hende men det er faktisk ikke nødvendigt - Frida vil også gerne selv ud at gå! Jeg fik ryddet lidt op udenfor i haven og gjort vinter og juleklar - mangler bare lidt gran. Lyskæderne er blevet tændt - det er hyggeligt!
Mandag skulle vi alle 4 til Skejby. Frida skulle have taget blodprøver og Brian og jeg skulle snakke med vores læge Pernille. Imens var både Frida og Magnus i skole - lidt sejt at have sin storebror med. Senere skulle vi i kattegatcenteret med A4. Da vi var før færdig end mødetidspunktet besluttede vi os for at køre til Grenå og så tage en gåtur på "strøget". En skøn gammel by og sørme om ikke også der kom lidt poser i hånden:-)
Frida kigger gennem et bette kukhul
Kl. 16.30 mødtes vi med alle de andre fra A4 ved kattegatcenteret. Vi var ca. 70 stykker. Forældre, søskende og "patienter". Det var en mand fra Odder som havde doneret 25.000 kr. til A4 afd. i Skejby - Tak til den anonyme i Odder:-)
Det var en hyggelig aften med rundvisning, fodring, spisning og socialt samvær. Ja selv Magnus virkede til at have en dejlig aften hvor vi alle 4 var samlet og han så at der også var andre familier med søskende som var ramt af kræft! Men det var 4 trætte personer som kørte hjem til Aalborg kl. 21. Det havde været en lang men skøn dag hvor alle 4 var samlet!

Frida skal på torsdag til Skejby og have taget blodprøver igen. Hendes hvide blodlegeme tal er stadig for lave til at hun kan starte på den store kemo inden weekenden. Idag tirsdag er de 0,18 og de skal være 2,0. Lige nu satser de på at starte kemo mandag.  Lige nu er hun taget ud til mormor og bedstefar for at sove. Det var jo meningen de skulle have gjort i onsdags men der røg Frida jo til Skejby pga feber!

Idag har Frida forresten også været en tur nede på Vester Mariendalskolen for at hilse på hendes gamle klassekammerater i 10 frikvarteret. Efter 10 min tog hun huen af for at vise hendes manglende hårpagt. Ja nu er der ikke meget tilbage - jeg vil sige at det ligner lidt den frisure hun havde som lille - noget tjavsværk eller fistværk. Det var rigtig hyggeligt at snakke med dem alle og superdejligt at høre at de alle fulgte med her på bloggen!


Nu håber vi snart at vi høre fra Kærby Skolen og at de har et lokale hvor Frida kan få undervisning sammen med et par klassekammerater. Det vil være så godt for Frida, således hun har kontakten med skolen, klassen, kammeraterne:-)









søndag den 18. november 2012

Lørdag den 17. nov.

Jubiii så er vi på vej hjem - endda før tid. Feberen er helt væk og alle tallene er fine, så ingen grund til at Frida skal have mere antibiotika. Det er også en helt anden pige vi har med hjem end da vi ankom på Skejby i onsdags.
Igår fredag fik Frida den lille kemo, den giver heldigvis ikke nogen kvalme, så det er dejligt. Inden Frida fik kemoen tog vi kl. 8 en taxa til hospitalet i Nørrebrogade, hvor Frida skulle mødes med Bjarne. Han skulle lige tjekke såret i bagdelen. Mens vi ventede på ham kom narkoselægen Peter lige forbi og der var stor gensynsglæde både fra ham men også Frida. Han spurgte rigtig ind til Frida. Det var dejligt!
Bjarne var også glad for at se Frida og skulle lige høre om de var ordentlige ved hende ude på Skejby. Han var tilfreds med Frida's sår. Selvom det gabte var det passet godt og det helede fint indefra. Stingene var ikke blevet taget endnu - det skulle de have været for en uge siden, så Bjarne gik igang. Uha det var en hård omgang for Frida. Trådene sad godt fast og Frida græd, for Bjarne måtte rykke noget i skidtet! Vi fik sagt farvel til både Bjarne og Peter og gik videre op på 2. sal til tandlægen. Her fik Frida taget et røntgenbilled af gebisset samt en tandlæge tjekkede hendes tænder. Det er en ren rutine som bliver gjort ved alle børn som skal have kemo. Der var ikke noget at komme efter - vi kunne dog se at Frida ikke er færdig med at  tabe tænder. 4 stk mere ligger i venteposition samt visdomstænderne er klar til at arbejde sig nedad:-)
Vel hjemme i Skejby igen - efter en tur i aktivitetsrummet og frokost fik Frida kemo.
Det er skønt at mærke at både Frida og jeg er ved at være faldet godt til på Skejby og vi føler os begge trygge og godt tilpas. Det kan ses ved at vi til hvert måltid spiser i køkkenet sammen med de andre børn og forældre, Frida går selv rundt med eller uden Jytte, hun vil gerne sidde i aktivitetsrummet og snakke med de andre voksne og børn.
Som forældre er det også dejligt at få nogle gode snakke med de andre forældre. Vi er i samme båd og vi kan udveksle erfaringer og hjælpe hinanden.
Frida og Simone har fået en godt venskab. Mens mor Lone var igang med at banke en kage sammen fredag aften sad Simone, Frida og jeg i køkkenet og snakkede. Det er hyggeligt og der kommer ofte nogen til og fra både forældre, børn og sygeplejersker som snakker med. Fredag aften fik Frederik besøg af Ønskefonden, de kom med en bærbar pc'er. Desværre opdagede han intet, da han var på kur og sov fra det hele. Det bliver en stor overraskelse når han vågner op:-)
Fredag fik Frida også taget et billed af hospitalsfotografen, som kan blive hængt op på gangen samt på hendes dør. Det var også lige på et hængende hår, for håret det er begyndt at rasle af. Der er hår overalt! Det er en lidt underlig fornemmelse når man rykker fat i en tot hår, ja så sidder man med håret i hånden og Frida kan ikke mærke en disse. I løbet af et par dage, ja så er håret væk!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
Lørdag eftermiddag hjemme igen på Jupitervej - dejligt. På mandag tager vi afsted igen til Skejby. Frida skal have taget blodprøver, tallene skal så vise om hun skal påbegynde den store kemo torsdag eller hun skal vente weekenden over! Brian og jeg skal snakke med Pernille vores læge. Imens skal Frida og Magnus i skole. Magnus tager med os til Skejby, da vi mandag eftermiddag skal med børnecancerfonden til Kattegatcenteret med hele A4. Det glæder vi os alle til. Så kan vi få set alle børn, forældre og søskende - selvfølgelig kan ikke alle komme med - de børn som er på kur kan desværre ikke komme med.
Det er nu søndag og vi har sovet dejligt i vores egen seng. Lige nu sidder Frida og spiser morgenmad og høre musik på telefonen. Hun er i sådan et godt humør - hvor er det skønt!

torsdag den 15. november 2012

Onsdag den 14. nov.
Efter vi kom hjem fra Skejby igår tirsdag kunne vi se på Frida at hun ikke var helt frisk men troede blot det var træthed pga de lave tal. Onsdag morgen var hun megatræt og gad ikke lige at lave lektier eller noget. Hun ville egentlig bare ligge på madrassen og hvile sig - ligner nu ikke helt Frida! Nå men hun fik lov at hvile lidt og kl. lidt over 11 aftalte vi med Lajla, vores kære nabo, at det var tid til dagens motion. En dejlig gåtur i Østerådalen. På hjemvejen nåede vi lige akurat forbi Vester Mariendal Skolen til det store frikvarter og vi fik hilst på mange af de gamle klassekammerater fra 5. klasse. Alle hilste og spurgte glade til Frida hvordan hun havde det. Selvom hun sagde fint var det ikke med særlig meget entuasme! Da vi kom hjem tog jeg for en sikkerheds skyld lige Frida's temperatur øv den var nu lidt høj 37,8. Frida havde aftalt med Nikolai at de skulle ud at sælge Chang-julekalendere i kvarteret kl. 14 og Frida havde også aftalt med mormor at Frida skulle sove i Svenstrup! Kl. 13.45 tog vi igen temperaturen 38 åh nej nu måtte vi hellere ringe til Skejby. Vi skulle lige vente en time og derefter tage temperaturen igen og var den steget så skulle vi komme til Skejby for at tage blodprøver! Og øv bøv alle aftalerne Frida havde arrangeret måtte aflyses for nu var den steget til 38,1. Skejby here we come!
Al beredskab var gjort klar. Slangerne blev sat i porten, der blev taget blodprøver, blodprøver til dyrkning af bakterier. Lægen kom og undersøgte og lyttede på Frida. Tog podeprøver i hals og såret i numsen samt urinprøve. Derefter kom Frida på antibiotika - en 3 dages kur.
Så lige nu er vi på Skejby og kommer først hjem lørdag - tidligst. Men heldigvis er temperaturen faldet og Frida er meget mere frisk - så frisk at hun har været i skole i formiddag og havde idræt. 3 piger som spillede fodbold i kælderen Frida med dropstativet Jytte, Freya med krykker og Simone i kørestol:-)
Imorgen skal vi på hospitalet i Nørrebrogade, her hvor Frida fik taget vævsprøven. Her skal Bjarne se på hendes sår i numsen, da det gaber en del, det hele fint indefra men stadig er det lidt åbent. Derefter skal gebisset tjekkes og derefter tilbage til Skejby hvor Frida skal have den lille kemo.
Vi har forresten fået lavet navneskilt til Jytte:-)

tirsdag den 13. november 2012

Tirsdag den 13. november

Idag har Frida været i Skejby til kontrol af hendes sår i numsen. Det har lidt svært ved at hele og gaber en del. Vi skal holde øje med om der går infektion i det, da det pga det nedsatte immunforsvar ikke vil vise sig med en masse puds eller betændelse. Derfor vil vores Skejby læge Pernille gerne se Frida lidt oftere end ellers. Såret ser heldigvis fint ud selvom det gaber men Pernille vil stadig ikke tage stingene. Vi skal have Bjarne til at se på såret, da det var ham som lavede vævsprøven og syede Frida sammen, så vi skal en tur omkring sygehuset på Nørrebrogade på fredag.
Samtidig fik Frida også taget blodprøver, det skal hun have gjort rigtig mange gange. Det er i blodet man kan se hvordan hendes immunforsvar er, blodprocenten, hvordan tallene er for de røde og hvide blodlegemer (jeg har endnu ikke lært de fine ord for dette).
Vi ankom på Skejby kl. 10 og kørte ikke derfra før kl. 14, da vi skulle vente på svar fra blodprøverne. Alle tallene var fine forstået på den måde at selvom tallene var faldet meget så skulle Frida ikke have ekstra blod hvilket ville have betydet at vi skulle have blevet på Skejby endnu flere timer!
Det at tallene er faldet meget betyder at Frida's immunforsvar er meget meget lavt dvs at hun skal undgå al smitte. Hun må stadig gerne få besøg men jer som vil besøge hende må endelig ikke være forkølet, hoste eller have feber.
Samtidig er Frida's slimhinder også meget sarte, så hun kan let få næseblod og få blister eller små sår i munden og oven i dette har hendes blod svært ved at størkne, så skulle hun få næseblod skal vi igang med at have  en pose frosne ærter på næsen, for at hjælpe med at få det stoppet!
Så lige nu er der meget vi skal holde øje med!!!!
Vi kan mærke at Frida bliver let meget træt og skal have mere søvn heldigvis er hendes blodprocent på 8,5% (meget mere end min) så det er tidlig i seng og et bette hvis midt på dagen.
Men vi skal stadig ud at trave ture mindst 2 gange om dagen, lave lektier, spise og nyde hinanden:-)

Igår snakkede Frida også med Mette som er læreren på A4. Hun tager nu kontakt til Frida's skole og få etableret et samarbejde, således Frida får undervisning enter herhjemme eller hvis der kan findes et lokale med egen indgang på Kærby Skolen:-) og jeg som troede det var mig som skulle undervise Frida!!!!!!!!!

Da Frida og jeg kørte hjem fra Skejby overhalede vi børnehavebussen (fra Natur&MiljøBørnehaven) ved Svenstrup afkørslen. Hvor var det superdejligt at få et vink fra Kenneth buschauffør og et blink med lyset, da vi kørte ind foran ham.

På fredag tager vi til Skejby igen. Så skal hun have tjekket såret på Nørrebrogade samt til tandlægetjek, som er en del af rutinerne mht kræftpatienter/kemo. Til slut tager vi på Skejby hvor Frida skal have den lille kemo samt selvfølgelig også blodprøver!

mandag den 12. november 2012



Kære familie & venner!!!

Vi har valgt at lave en blog hvori vi skriver om Frida's sygeforløb.

Som vi har fortalt tidligere har vi valgt at være åbne omkring Frida's kræftsygdom og vil gerne snakke om det men for at gøre det nemmere og lettere for både jer og os har vi valgt at lave denne her blog.

Her kan vi skrive om forløbet, tanker, hvordan Frida har det, hvornår vi er hjemme og på Skejby og meget meget mere.

Det ligger helt frit om I gider at læse det eller sende en lille kommentar!





Hvordan opdagede vi knuden???

I sommerferien da vi var i sommerhuset skulle Frida tjekkes for skovflåter og disse krabater har med at bide sig fast de mest mystiske og underlige steder. Derfor skulle Frida tjekkes i bagdelen. Da opdagede jeg en bule ved side af hendes numsehul. Min første reaktion var at det var en bums. Men den var slet ikke øm. Nå den måtte vi da hellere lige få lægen til at kigge på når vi kom tilbage fra sommerferie. Som sagt så gjort. Hans svar var en talgkirtel som var betændt og som enten selv ville springe eller der skulle en læge til at gøre det.
Der skete dog ikke noget med "talgkirtlen" andet end den voksede sig større og begyndte at irritere Frida lidt idet den skavede på den anden balle men ikke mere end hun stadig spillede fodbold og gik til spring. Efter nogen tid kontaktede vi igen lægen, da vi synes den var blevet meget stor og Frida var enorm bange for at talgkirtlen pludselig vil springe mens hun var i skole. Lægen sendte os på skadestuen, hvor en læge som havde speciale i de nedre dele kiggede på hende. Han beroligede Frida med at det bestemt ikke var en betændt talgkirtel men det var en "tvilling" og det bestemt ikke var noget farligt!!!!!!!!!!!!!!!!!
Men hun skulle dog lige have den ultralydsscannet for at se om den skulle fjernes eller den ville gå i sig selv igen!
Nu skriver vi så efterårsferie og efter nogle skønne dage hvor mor og datter var alene i sommerhuset kørte vi tirsdag den 16. oktober på Aalborg Sygehus Syd for at Frida kunne få scannet numsen. Lægen ville efter scanningen gerne have Frida til MR scanning også, idet han ikke kunne se nok på billederne. Vi fik fik en tid til torsdag. Inden vi igen kørte op i sommerhuset til storebror Magnus og Sofie, som var kommet med bussen til Hals, skulle vi lige snakke med speciallægen som havde sendt Frida til ultralydsscanningen. Det var så her vi begyndte at finde ud af at dette her måske var lidt mere alvorligt end blot en bette ufarlig talgkirtel som måske bare ville springe!!!!!!!!!!!!! Da jeg begyndte at spørge lidt ind til hvad det kunne være og hvorfor Frida skulle have alle de scanningerne var svaret: "det er en svulst hun har i numsen!"
Jeg følte alt stod stille og jeg tror jeg gispede lidt efter vejret men ville også bevare roen overfor Frida, idet hun ikke skulle blive bange. Det var jo ikke så lang tid siden mormor fik fjernet den ene nyre pga kræft og det havde påvirket Frida rigtig meget. Lægen beroligede mig dog med at ved børn så var sådanne svulster for det meste godartede. Når de fik svarene fra MR scanningen ville de kontakte os men han ville dog lige gøre mig opmærksom på,  at hvis svulsten sad i bindevævet, så var det Århus Hospital som overtog sagen.


Torsdag skulle Frida i MR scanneren. Hold da op en maskine og hold da op hvor den larmede. Frida skulle have et drop i hånden, da hun skulle have kontrastvæske sprøjtet ind. Frida var rigtig sej og spurgte meget ind til hvordan det hele skulle foregå. Den lille Frida skulle ligge inde i den store maskine - helt helt stille.
Allerede om eftermiddagen blev vi ringet op af en ny læge fra Aalborg Poul Verner Madsen som havde overtaget sagen. Han meddelte, at de kunne se "noget" på billederne men kunne ikke endnu sige hvad det er, men fordi det er i bindevævet skal hun føres videre til Århus Universitets Hospital. Vi skulle nu vente på en opringning fra Århus en af de nærmeste dage senest tirsdag..................
Hold nu op hvor var det frygteligt at gå at vente på noget som vi ikke ved hvad er. Var det blot en betændelsestilstand, en tvilling, en godartet eller i væste fald en ondartet svulst. Det var slet ikke til at holde ud til at tænke på og alligevel gjorde vi ikke andet.
Frida begyndte også at spørge meget, for når hun skulle til Århus så må det jo være meget slemt. Vi trøstede hende med at det var fordi eksperterne på netop dette område var i Århus!
Torsdag eftermiddag tog vi i biografen for at se "Far til 4 til søs" for der skulle ske noget andet og vi skulle prøve at få tankerne lidt på afstand. Fredag og sågar lørdag var Frida med mormor og mor i DGI huset i Nordkraft. Her sprang, klatrede og hoppede Frida begge dage i 4 timer.


Først tirsdag den 23. oktober blev vi ringet op af Århus Universitets Hospital. De vil se Frida til en undersøgelse torsdag den 25. okt. kl. 9. Her blev vi mødt af en meget behagelig, frisk og ligetil læge Bjarne, som snakkede med Frida, viste os scanningsbillederne og forklarede, hvorfor han om fredagen vil lave en vævsprøve af knuden i numsen samt i lysken. Bagefter fik Frida taget en masse blodprøver og snakket med narkoselægen, som fortalte Frida om hvordan narkosen og operationen vil foregå. Vi fik at vide, at vi nok ikke fik svar på prøverne før ugen efter med mindre lægen Bjarne kunne se noget under operationen. Al personale var utrolig gode til at forklare Frida det hele og Frida var enorm god til at spørge ind til det hele.
Fredag morgen mødte Frida fastende ind på Århus Universitets Hospital kl. 7.30. Kl. 8.15 var Frida i narkose. Hun var meget nervøs, hvilket vi bestemt godt kan forstå. Så mange nye ting hun pludselig er blevet kastet ud i.
Kl. 9.45 vågnede hun op igen godt forvirret og spurgte om klokken 5 gange og ville sidde op og drikke og ....................
kl. 10.30 kom Bjarne som havde taget prøverne og bad os komme på kontoret...................
Ja så viste vi godt at det ikke var en behagelig besked vi skulle have.
Da Bjarne sagde: " det er en ondartet knude Frida har ved numsen og jeg har fjernet knuden i lysken." Da stod alt stille og al blod forsvandt fra mit hoved og jeg måtte ligge ned.
SÅDAN NOGET PIS
"Frida skal møde op på Skejby Sygehus på mandag kl. 10 og I skal pakke en taske til indlæggelse"

Hold nu op hvis ikke tankerne kørte rundt i hovedet før ja så gjorde de det da nu. Hvad skal der nu ske.................................?????????????????????


Skejby Sygehus
Mandag den 29. oktober kl. 10 mødte vi op på Skejby Sygehus afd. A4 som er en isoleringsafdeling for kræftramte børn. Vi bliver mødt af sygeplejersken My som viser os vores stue. Uden for døren hænger en tegning hvor der står Frida N. Vi får at vide at Frida skal have tage en masse blodprøver samt hun skal undersøges af en læge. Hele ugen vil gå med undersøgelser så vi behøver ikke at blive indlagt men at vi kan kører frem og tilbage. Frida skal påbegynde kemo men hun skal ikke starte op før hun har været igennem flere undersøgelser samt de har fået de endelige svar fra fredagens vævsprøverne.
Efter de 11 blodprøver bliver Frida vist rundt på hele afdelingen.











  • Der er plads til 14 børn, som har hver deres stue med eget bad, tv og ps2 og video
  • Der er en skolestue, hvor 2 lærere er tilknyttet
  • Et aktivitetsrum med alverdens spil, aktiviteter, perler osv. Er der noget som de ikke har, skal vi bare bede om det - det er Licie som er pædagog der styre dette rum og det er også hende som arrangere ture ud af huset. Den 19. nov. skal hele afd. A4 med forældre og søskende i Kattegatcenteret. Dvs der er lukket for alle andre denne dag!
  • Et køkken, hvor der er al mulig mad, som vi bare kan tage. Når man har en kræftsygdom har man i perioder svært ved at spise tilstrækkeligt. Mange mister lysten til mad pga det som sker i forbindelse med sygdommen og behandlingen. maden smager pludselig anderledes, tærsklen for sødt og surt kan ændre sig og lugtesansen kan påvirkes så barnet får kvalme blot ved duften af mad. Derfor skal der være en masse tilbud til børnene. Vi som forældre kan også bare gå i køkkenet og kokkere! Der er et køleskab blot fyldt med alverdens drikkevarer samt en hemmeligt skab fyldt med alverdens lækkerier.
  • En TV stue med alverdens tv-spil
  • et skab fyldt med flere 1000 videofilm
Dette er My fra Mumietroldene, Frida's My har slet ikke rynker i panden

Efter rundvisningen var Frida's første kommentar: "jamen det ligner jo slet ikke et hospital"


Onsdag skulle Frida til PET-scanning, hvor hele hendes krop skulle tjekkes.





Her er Frida med sin søde sygeplerske My:-)









Porten skal opereres ind

Når Frida skal starte på kemoen skal den løbe ind i hendes krop gennem et drop. Vi fleste kende drop som man får lagt i hånden men disse kan kun sidde i 3 dage. Frida skulle have opereret en port ind i brystkassen. I denne port kan 2 slanger fastmonteres og disse kan sidde i en helt uge. Frida skal i fuld narkose for at få lagt porten ind.
Frida og jeg møder op på Skejby Sygehus torsdag den 1. november kl. 17. Hun skal have taget en blodprøve om aftenen ellers er det ren afslapning på stuen. Vi ligge i min seng og ser bonderøven!

Porten med slangerne til kemo, blodprøver m.v.
Narkosesygeplejerskens kreative værk
Fredag morgen skal Frida være fastende og kl. 7.45 bliver Frida og jeg hentet af portøren som kører Frida op på operationsstuen i hendes seng. Frida er noget nervøs da hun ankommer. Hun skal igennem endnu en ny ting, selvom hun har prøvet at være i narkose for en uge siden, ja så er det stadig ikke særlig fedt og det en også ny narkoselæge og narkosesygeplejerske. Lidt sjovt er det dog da narkosesygeplejersken hedder Lena Nielsen. De er begge rigtig søde og giver sig ualmindelig god tid til at snakke med Frida og svarer på alle de spørgsmål som Frida stiller.
Efter 10 min. falder Frida i søvn og som hun har fortalt mig bagefter, så var denne her narkoseoplevelse meget bedre:-)

Porten når ikke slangerne er sat på


Frida vågner op omkring kl. 10.15 og jeg kommer op til hende. Hun er lidt forvirret og spørger igen en masse. Hun kan dog godt huske at vi havde væddet om hvilken side porten skulle sidde i. Vi vandt begge to - det blev højre side!

Frida havde nu fået porten lagt ind lidt over højre bryst, den skal opereres ud efter hele behandlingen. Hun er blevet syet med ca 6 sting. Slangerne er allerede sat i, så nu er hun klar til kemoen lørdag morgen.

På halsen hvor slangen fra porten løber ind i den store blodårer er hun syet med ét sting.

På ryggen er der taget to knoglemarvsprøver
På højre øreflip er der blevet taget en blodprøve
Alt dette har lægerne gjort mens Frida var i narkosen


Kemokuren starter lørdag den 3. nov. 2012

Lørdag den 3. november kl. 9.35 starter Frida på kemokuren.


Gunhild gør kemoen klar



Porten, hvor kemoen løber ind fra dropstativet













Hold da op det ser voldsomt ud, da sygeplejersen Gunhild kommer ind med dropstativet med alle poserne på. Jeg tror, der hænger ca 10 poser i gennemsigtige og røde farver og med forskellige størrelser. Derudover er der masser af slanger, klipse, saltvandssprøjter m.m. der skal bruges til starten.




Frida synes ikke det er sjovt lige nu, kvalmen har gjort sint indtog
Frida går med Jytte







Første omgang med kemo varer 2½ mdr.

3 store kure som vil strække sig over 48 timer med indlæggelse fra fredag morgen til søndag. Det er dem som giver kvalme og nedsat appetit

6 små kure som er ambulant behandling dvs de tager ½ time

Herefter skal Frida igennem scanninger m.m for at se om knuden er blevet mindre.

Hvordan er det gået efter de første kemokure
Overmiddag lørdag den 3. nov hvor Frida fik Frida kvalme og kastede op et par gange. Hun fik mere kvalmestillende medicin end hun havde fået men det hjalp ikke så meget - eller det vil sige det ved vi jo ikke, måske ville hun bare have haft endnu mere kvalme end hun havde. Hun havde ikke lyst til at spise noget hele dagen. Hun drak lidt isvand, det var det. Hun lå for det meste i sengen - det eneste hun næsten bevægede sig var fra sengen og ud på toilettet. Hver gang hun skulle tisse, skulle hun tisse på en strimmel (kan ikke lige huske navnet på den) men vi skulle holde øje med om der var blod i urinen. Det var der heldigvis ikke. Hver gang frida skulle gå fra sengen skulle vi have dropstativet med, for hun var jo spændt fast til denne med alle slangerne. Inden ret lang tid havde vi døbt dropstativet Jytte. Gode trofaste Jytte som fuldte med Frida rundt i tykt og tyndt - hun veg ikke fra hendes side et sekund.
Søndag havde Frida stadig kvalme men hun formåede at lave dybe vejrtrækninger som fik kvalmen til at forsvinde igen.

Sejt gået Frida - du fik styringen over kvalmen! Det er sådan det skal være gennem hele denne her sygdomsperiode - DET ER DIG SOM SKAL VÆRE DEN STYRENDE OG VISE KRÆFTEN HVEM DET ER SOM BESTEMMER!!!!!!!!!!!!!  DET ER NEMLIG DIG

I fredags var Frida i Skejby og få den lille kur dvs den som tager 15 min. + det løse. Heldigvis giver denne ingen kvalme men kun hård mave og det er der heldigvis råd for i form at rigelig motion samt god kost!