Py ha stor lettelse................

Py ha, mor er lettet........

Sidst i Knæk Cancer ugen, bemærkede Frida en hævelse/ømhed/hårdhed på venstre lår, helt oppe ved lysken. Trak mig med ind på værelset, hvor jeg skulle mærke det. "Mor, tror du det er noget???" "Nej, det tror jeg bestemt ikke" forsøgte jeg at sige med en beroligende stemme, mens mit hjerte galoperede og jeg tænkte "pis - åh nej"
Vi tjekkede, mærkede, sammenlignede lår mange gange og blev til sidst enige om, at vi om torsdagen til kemo måtte få en læge til at kigge på det. Som sagt så gjort men jeg følte mig ikke overbevist og det samme var Frida heller ikke. Derfor ringede vi i fredags til dagafsnittet og heldigvis var sygeplejeske Birgit meget forstående og kunne mærke min angst og bekymring. Hun bookede en tid til Frida igår mandag og lavede tiden så tidlig, at der ville være tid til en ultralydsscanning, hvis dette skulle være aktuelt. Det gav os heldigvis lidt ro i weekenden, selvom vi ikke helt kunne slappe af. Mandag morgen drønede Frida og jeg så en ekstratur til Skejby, men jeg kører gerne en ekstratur og Frida og jeg havde aftalt, at hvis nu det var det som vi frygtede men bestemt ikke håbede, ja så tager vi det derfra!!!!!!!!!!!

Læge Birgitte kiggede og mærkede på Frida og lyttede meget til vores bekymring. Hun beroligede os heldigvis og sagde at det var arvæv fra strålerne. De kunne sagtens være så hårde og hun var bestemt ikke bekymret. Py ha...............................

Oven i hatten med det gode svar ja så fik vi også hilst på Angus og Theodor samt en ny hospitalsklovn Alfredo. Det er så lang tid siden vi har set klovnene, da Frida nu får kemo over middag, for at tage hensyn til skolen og på det tidspunkt er klovnene der ikke mere! Hold da op hvor både Frida og jeg blev glade, da vi fik øje på Theodor og lidt efter den usynlige Angus. Ja jeg havde nærmest lyst til at kaste mig i deres arme og give dem begge en varm var  krammer. De er på en eller anden måde, bare kommet os så nær ja både Frida og jeg og de har været der, hvor vi havde allermest brug for en sjov, varm, morsom, kær, hyggelig, glemaltdettrælse, lyttende person. Angus var usynlig, fordi han var faktisk slet ikke klovn igår. Han skulle "blot" iagttage den nye klovn Alfredo. Men heldigvis ville han godt snakke med os, trods usynligheden!

Igår kunne Frida og jeg komme tidlig hjem, så vi kom uden om sygeplejersketsunamien. Det er kæmpekøen af bilen som skal fra sygehuset kl. 15 - 15.30. Vi plejer at bruge ca 30 min på 100 m. Lige inden vi kørte fra Sygehuset sagde Frida til mig: "idag kan vi komme tidlig hjem, ja medmindre selvfølgelig at der er kø på motorvejen" Det skulle hun aldrig have sagt, for hvad drønede vi lige ind i mellem Haverslev og Hobro N. En ulykke og dermed også kø, en kø, hvor vi holdt helt stille! Heldigvis sad vi kun fast i ca 15 min. og vi kom stadig hurtigt hjem.


Som tidligere skrevet så mente vi, at vi i år var klar til at se de forskellige Knæk Cancer dokumentar udsendelser på TV2. Det fandt vi så ud af, at det var vi bestemt ikke. Pu ha det har rippet op i mange følelser og tanker og hvor har tårerne fået frit løb mange gange. Det er for cancerramte og pårørende meget hårdt med sådan en intens uge. Det er fantastisk med indsamlingen af pengene og hvor er det godt så mange støtter men for os, som står lige i det - nej det er vist bedst vi ser lidt andet på TV...............................

 






 

Frida og Freja efter koncerten med Medina. Hold da op hvor er hun en skøn kvinde med tid og overskud og som giver sig tid til at snakke med pigerne og deres forældre
og som lytter til os. Der var mange ting fra sidst hun snakkede med Freja på A4, hun kunne huske. Smukt♥


Frida er gået helt amok med at male. Hver dag hun kommer fra skole, ja så sætter hun sig med pensler, maling og lærreder og laver de smukkeste malerier. Det er hendes egen gode måde at få bearbejdet
 tanker og følelser. Skulle nogen ligge inde med lærreder og  andet malergrej, som I ikke bruger mere, ja så er Frida den glade modtager

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Martin Jørgensen og Søren Larsen fra AGF, kom lige en smut forbi Familiehuset i efterårsferien, hvor der også  var lækre biler. I øvrigt også Martin Jørgensen, som skulle kører bussen fra Skejby til Djurs Sommerland søndag i efterårsferien. Det endte dog med at det kun var Frida og mig samt Martin's kone og 2 børn der var med i bussen. Men pyt, vi fik en rigtig god snak med dem.

 

 

 

 

 

Frida og jeg var i efterårsferien en tur i Mølleparken for at samle kastanier, ja de ægte som kan spises. Her kom natur og miljøbørnehavebarnet lige frem i Frida igen. Alle træerne blev lige afprøvet om de var egnede klatretræer. Herligt.









Lørdag i efterårsferien var vi til den dejligste fest hos Victor, han fejrede at han er færdigbehandlet og raskmeldt. Frida genså Agnes som var med til Stafet for livet 6 uger gammel, nu er hun et ½ år gammel og Frida er så klar til at blive barnepige for hende!





 

 

Frida, Matilde og Katrine klædt ud til Halloween og var ude med rasle-bøsserne. Hvem, som er hvem, ja det må I selv gætte!