Det er efterhånden ved at være et stykke tid siden, at der er blevet skrevet på bloggen. Men som det gamle ordsprog siger intet nyt er godt nyt! og det er så ganske sandt!

Men hvor er der sket meget siden den 27. maj, hvor Frida kom ud af isolationen. Næsten alt for meget. Efter en uge ude af isolationen kunne vi godt mærke på Frida, at det er lidt hårdt at komme ud i det virkelige liv igen. Der er pludselig mange mennesker omkring hende, mange lyde, mange ting at forholde sig til og sidst men ikke mindst mange bakterier. Det sidste er dog gået over al forventning. Vi har dog også forsøgt at minimere "udebesøg" til kun en ting af gangen. Men Frida har været træt og har haft brug for ekstra søvn og har også måtte tage lidt halve dage i skolen, da hun ikke har haft energi til mere.

Hvad er det så Frida og vi har haft så travlt med, at vi knap har haft tid til at skrive på bloggen!
Jeg vil lade billeder og tekst fortælle det!



Skolefest på Kærby Skole. Et hyggeligt arrangement men det kunne godt mærkes at det var meget kort tid efter isolationen. Svært for moren ikke at tænke over mange mennesker, bakterier, pas nu på, spritte finger, går det nu, var det nu dumt vi tog med. Men det var en super hyggelig aften og der skete ikke noget. Dog var det også svært for moren med alle de blikke fra elever, søskende og forældre. Alle kiggede på Frida's skaldede isse. Børn hviskede til forældrene: "se mor, pigen er skaldet!" Frida griner heldigvis af det men jeg kan godt mærke, at det gør frygtelig ondt på mig, hver gang jeg kan se to hviske sammen og kigge og sågar pege på Frida! Jeg vil  hellere, at de går over til Frida og spørger. "hvorfor har du ingen hår??????????" Og det ved jeg også at Frida gerne vil. Men der kommer den forbandede berøringsangst. Når ikke de voksne gør det, ja så gør deres børn det jo heller ikke!!!!!!!!!!!!!!!!!

Og så kunne det også have været super dejligt hvis der var blevet informeret til alle eleverne til morgensamling på skolen, at Frida er startet op igen efter sygdom og kemobehandling. Derfor den skaldede isse, men håret vokser ud igen. Men det skulle jeg selvfølgelig have informeret skolen om!!!!!!!!!!!!

Frida har været utrolig ked af, at der ikke er nogen fra klassen eller fodbold, som kommer og spørger hende, hvordan hun har det eller spørger ind til hvordan det har været at have kræft, hvad det er for noget osv. En dag til idræt, hvor Frida ikke turde at være med, da hun var bange for at blive ramt på porten, var der en elev fra 6. kl som begyndte at spørge ind til sygdommen. Nej hvor Frida synes det var dejligt og til sidst lagde den anden pige armen omkring Frida og sagde: " hvor er jeg stolt over at kende en som har vundet over kræften!" Hold da op hvor er det rørende!

Men Frida har nu fortalt klassen hvordan hun føler det. Igår havde klassen besøg af en  trivselslærer og Frida fortalte klassen at hun har følt sig ensom. Der er ingen som har spurgt til hendes  sygdom og imens hun var i isolationen var der ingen som spurgte om hun kunne lege. Hun har følt sig glemt! Vi har snakket med Frida om, at når man ikke er synlig i klassen, ja så glemmer de andre hende desværre og det er ikke i en ond mening men sådan er det med børn. Heldigvis efter hun er kommet ud af isolationen er alt blevet bedre og hun får lavet en masse legeaftaler.

 
 

Frida på hyttetur  i Hals-hytten med 5. a og b. Super fantastisk at det passede med at Frida var kommet ud af isolationen. Hun havde en super hyggelig dag. Da hun skulle have kemo om tirsdagen, blev det kun til én dag men det var også ok. Herligt at det kunne lade sig gøre:-)



Hyggestund med klassekammeraterne

 

 

Sportscar-Event på Jyllands-ringen. Den bedste tur var med Jason Watt. For som Frida fortalte bagefter. Mor, han spurgte hvad min sygdom hedder og hvordan jeg har det. Efterfølgende har både Frida og jeg skrevet med Jason og hvor er han dog en fantastisk skøn og empatisk mand. Ham vil vi sent glemme i dette her forløb. På facebook skrev han følgende:

 

Var på Jyllands-Ringen som ambassadør for www.sportscarevent.dk hvor vi idag kørte ture med de kræftramte børn og deres pårørende.

Især mødet med Frida på 12 gjorde et stort indtryk.  Jeg spurgte hende hvilken type kræft hun har, og hun svarede:  "Det er der næsten aldrig nogen som spørger mig om".

Jeg sagde at jeg tror det er fordi folk er bange for at gøre hende ked af det, men for pokker da - en kræftpatient bliver jo ikke mere rask af at vi lader som om vi ikke kan se at der mangler lidt øjenbryn og hår på hovedet - drop nu den berøringsangst!!

Køreturen blev kun endnu hyggeligere da Frida fortalte at hun faktisk nu er meldt kræft-fri og kun skal have kemo-piller lidt endnu.

YES YES...

Fik en besked fra hendes mor for lidt siden, som skriver at Frida pludselig er blevet pokkers bil-interesseret, og da de kom hjem kunne fortælle sin storebror alt om bilmærker og hestekræfter, men det bedste synes hun havde været at jeg havde spurgt ind til hendes kræft.

 



Frida og den fantastisk Jason Watt





Ja så kom Frida selvfølgelig også lige i Tv2-østjylland igen! Denne her gang dog med far.

Sidst men ikke mindst har vi været til Stafet for livet i Århus. En fantastisk weekend. Vi var 34 børn og voksne plus en hund på vores hold i alderen 6 uger til 73 år. Vi gik/løb 2068 runder og var det hold som vandt med flest runder. Vores hold samlede 14.600 kr. ind gennem holdtilmeldinger, lysposer, donationer, rundepenge og sponsorpenge! Helt fantastisk opbakning blandt venner og familie. Vores hold er sammensat af to familier hvis veje mødtes i Skejby og vi hedder:

Kvist & Green - sammen knækker vi kræft

 

Vi gentager succes'en igen i Aalborg den 17. og 18. august med samme hold, så kom og støt os ved at gå eller løbe runder sammen med os, vi kan byde på sammenhold, konkurrencer, nærvær, kaffe/kage, underholdning og sidst men ikke mindst holdspirit



Fighterrunden. Alle fighterne gik sammen den første runde iført gule trøjer, en solsikke og hjerteballon. Vi andre gik bagved dem og bakkede dem op. Meget symbolsk!





Én af dem vi alle sammen gik og løb for. Ja hun var da selvfølgelig også selv på banen



 



En del af vores hold i vores flotte holdtelt. Der var så meget holdspirit og sammenhold. Tak til jer alle skønne mennesker for den opbakning I gav os. Det er så superfedt, at mærke jeres opbakning og støtte. Det betyder uendelig meget for os♥♥♥



 


 



Lysposerne tændtes kl. 22 og der blev der holdt lyscermoni til minde for dem der kæmper og har kæmpet. En højtidelig og smuk cermoni, hvor tanker og tårer fik frit løb



 

 
 
 

Kvist & Green takker for denne her gang i Århus og håber bestemt vi ses igen i Aalborg den 17. og 18. august.

 

I kan melde jer til på www.stafetforlivet.dk/stafet/aalborg

 

Vi har brug for jer alle til enten at løbe eller gå

 

og vi kan hilse at sige at det bliver en super fed og fantastisk oplevelse. Vi har stadig ikke fået armene ned fra Århus-stafetten!