onsdag den 23. januar 2013


Århus Teater 21. januar 2013

Mette lærer takker for at vi måtte være puplikum
Det var en super skøn oplevelse på Århus teater. Vi var med A4 til førpremiere på Snehvide (premiere 25. jan.) Det var første gang de skulle spille den for publikum og de gjorde det virkelig godt - selvom Bill Holmberg koreografen sagde der var en del justeringer! Og hvordan ved jeg så det?????? Jo for da forestillingen var slut, skulle der et par børn fra A4 på scenen for at overrække skuespillerne chokolade som tak fordi vi måtte være med som publikum og blandt disse børn var Frida!


Frida overrækker chokolade
 til den tvære dværg (Niels Ellegaard)
Og derefter måtte alle komme på scenen og snakke med skuespillerne, instruktør, andre scenefolk, kigge på kulisserne og sidst men ikke mindst blive fotograferet med skuespillerne.
Selvom skuespillerne efter forestillingen alle skulle mødes og snakke stykket igennem, havde de masser af tid til at snakke med børn og voksne.
Den onde dronning, som ikke kunne lade være med
 at smile, når der skulle tages billeder!
Især den onde dronning var rigtig god til at vise og fortælle om hendes prægtige udklædning. Hun viste os "Snehvide's hjerte - som var et vildsvins!" Hold da op hvor så det ægte ud.







 
Frida, Niels Ellegaard, Mahilde, Marlene (lærerpraktikant) og Morten (Mette lærer's søn)
Frida havde inden forestillingen øvet nogle af replikkerne med Maria i Isolationsskolen, så engang imellem under forestillingen, fik jeg en skub, "denne her scene, har jeg øvet!"  Mette A4 lærer havde kontaktet Maria på Kærby Skolen og gjort hende opmærksom på det. Så samarbejdet mellem de to skoler fungerer super godt:-)

Frida havde bidt mærke i især to navne blandt skuespillerne. Niels Ellegaard, da hun for nylig har set noget fra en revy i TV. Her så hun Niels Ellegard sidde som en abe i et stort bildæk. Og det var lige blevet skiftet til Sommerdæk! Den har vi grinet meget af siden, så hun glædede sig til at møde ham live. Og hvor var han dog rar. Han var meget opmærksomme på især alle børnene fra A4 og sørgede for, at de følte sig godt tilpas og dem som ikke havde lyst til at komme på scenen, ja dem hentede han op!

Prinsen, Mathilde, Frida og Snehvide/Pihl

Det andet navn var Annika Aakjær, men Frida kunne ikke finde ud af hvor det var hun kendte det navn fra. Det fandt vi pludselig ud af på scenen. Det var jo Pihl fra julekalenderen.

 
Hele flokken - skuespillere, A4 patienter, søskende/veninder
 
En rigtig hyggelig aften i selskab med forældre, børn, bedsteforældre og søskende fra A4, lærer, praktikanter, pædagog, sygeplejersker med børn og påhæng. Vi bliver ligesom en stor familie og hvor er det hyggeligt at mødes et andet sted end lige A4! Og hvor er det skønt med sådan en aften hvor man glemmer alt om sygdom og blot hygger sig med sin "nye familie".
Frida mødte Mathilde fra Storvorde igen, så der var stor gensynsglæde fra dem begge. De sad også sammen i teateret og gik sammen på scenen, så pigen med sort hue og stribet trøje, ja det er Mathilde fra Storvorde!

Imorgen torsdag tager vi så en tur til Baboon City i Herning, som er et kæmpestort legeland. 
Fredag skal Frida i Pet/ct scanneren. Forberedende øvelser til strålebehandlingen. Brian og Frida bliver sat af på Skejby mens jeg kører videre til Skrydstrup og får hentet en nok meget træt soldat!
I næste uge skal Frida have stor kemo og denne her gang skal far med. Det er en ønske fra Frida og efter jeg lige havde fået det bearbejdet, synes jeg faktisk det er en rigtig god ide. Brian er nogle gange sat på et sidespor, idet Frida og jeg gør ting pr. rutine og ved mange gange, hvad vi snakker om mens Brian står helt udeforstående. Og så vil jeg få kvalitetstid med Magnus herhjemme, hvilket jeg også tror vil være godt for os 2!
 
Hele flokken igen blot med tungerne ude:-)








Ingen kommentarer:

Send en kommentar