Åh nej nu ikke endnu en familie......... var altid mine tanker, når vi var på afdelingen og sygeplejerskerne viste et barn med hår og familie rundt på afdelingen. Og det var da nøjagtig også det jeg tænkte, da jeg på facebook læste et opslag fra en af mine facebook venner. Deres lille datter Esther på 2 år har fået kræft i leveren og høre nu også til på Skejby A20.(Jeg vil lige hurtig sige, at jeg har fået tilladelse fra familien til at nævne navn og vise billeder☺)  At familien bor på vores vej.........ja det gør bestemt ikke sagen bedre. Hold nu op hvor tankerne fløj rundt i hovedet på mig. Jeg viste nøjagtig, hvordan de havde det og alle de tanker, vi havde da vi startede på A20,vendte tilbage til mig. Angsten, frustationen, utrygheden, grimme tanker.............

Selvom jeg synes det er så lang tid siden, vi startede i denne her lortekræftverden, ja så kom alle tankerne her så pludseligt igen. Selvom jeg synes det er så lang tid siden vi startede i denne her lortekræftverden, ja så synes jeg vi har været her så lang tid, det fylder så meget, at jeg næsten har glemt, at der har været en tid før - uden lortekræften. Det må være fordi, vi i de næsten to år vi har været her, har levet så intenst med sygdommen, vi har været så langt ude følelsesmæssigt, brugt så megen energi, koncentreret os så meget, kæmpet så meget, sat så meget andet til side, at det føles som en hel tidsalder!

Da vi fik beskeden om familien Heidelbach også var kommet ind i lortekræftverdenen, valgte jeg at tilbyde vores hjælp og støtte. Vi vidste nøjagtig, hvordan de havde det og hvordan deres tanker fløj rundt i hovedet og at de stod i "lort til halsen"! Da Frida fik at vide, at lille Esther også havde fået kræft var hendes reaktion efter 10 minutters fordøjelse: "Det er altså ikke i mine planer" Jeg troede, at hun mente, at det ikke lige passede ind i hendes program, at jeg havde aftalt med familien, at Frida og jeg kom på besøg lørdag eftermiddag MEN det var altså ikke inde i Fridas planer, at lille Esther også skulle have kræft! Åh Frida ja hvis du bare kunne styre det, så vil ingen få kræft - kun kræften selv!!!

Vi havde en dejlig eftermiddag sammen med hele familien, vi fik snakket og de fik stillet en masse spørgsmål til en verden som er så ganske ny og uønsket! Frida var rigtig god til at fortælle om, hvordan det er at være kræftpatient og hvordan symptonerne er på kemobehandlingen m.m. Noget som Esther ikke kan fortælle sine forældre, så det var en stor hjælp for dem! Efter nogen snak, ja så foretrak Frida, Johan og Esther at gå ud i haven, nu ikke mere snak, nu skulle der leges. Det er så tydeligt at se, at Frida har et stort omsorgsgen. Frida er meget opmærksom på storebror Johan, han må endelig ikke glemmes i denne her lortekræftverden. Ham har hun taget sig ekstra godt af, hentet ham i dus og taget med hjem og leget med ham. For som hun siger: "Esther, hende bliver der taget rigtig godt af, men Johan ham må vi ikke glemme!" Hold kæft hvor er jeg stolt af vores pige. Hun har så stort et hjerte og det rummer så meget!

Dagen efter vi fik beskeden med Esther ja der blev vi så ramt af endnu en sorg. Endnu et barn på afdelingen fik englevinger. En dreng på Fridas alder - hold nu op hvor man så lige bliver slået tilbage igen. Tankerne pisker rundt i hovedet. Dels bliver man bange og får de værste tanker men tankerne går også til familien. Jeg tænker ofte på dem, hvad gør de nu, hvad tænker de nu, hvor er de nu............

Om en uge starter Knæk Cancer ugen. Det bliver en hård uge ja det er nærmest allerede igang. Hver gang man ser rejs dig reklamen på TV2, går et gys gennem mig! Jeg vil jo opfordre alle til at støtte den gode sag og jeg har også selv sat badges på mit billede på facebook men hvor meget jeg vil se af TV2 i uge 43, ja det må jeg lige mærke efter, som vi nærmer os! Frida har sagt at hun vil lave indsamling igen. Og hun om nogen ved hvor meget det betyder at få samlet mange mange penge ind, så vi kan få knækket koden til at få knækket  cancer! Fridas sygdom rhabdomyasarkom, er en af de sjældne og den må de gerne få forsket meget mere i................