Den 28. maj 2014 var en rigtig dejlig dag. Det var nemlig den dag, Frida fik at vide at hun var færdig med behandling efter 1 3/4 år. Det var en rigtig stor dag, som blev fejret på Pandekagehuset. Vi har faktisk ingen billeder fra denne dag - underlig nok men vi var så glade at vi helt glemte det!

Vi var enormt glade for at være nået hertil. Da vi startede i oktober/november 2012 virkede dette her tidspunkt uendelig langt væk og helt uoverskueligt at tænke på. Med alle de skemaer, behandlinger, scanninger og ting og sager som Frida skulle igennem, ja så kunne vi kun koncentrere os over de små behandligsforløb på 3 mdr. som kuren var delt op i. Dog havde jeg - helt for mig selv og i mit stille sind - meget tidligt i forløbet besluttet mig for, at når vi når hertil altså den 28. maj, så skulle det fejres med et brag af en fest. Hvis ikke dette her var en anledning til en fest, ja så ved jeg ikke. 

I starten af juni fejrede vi  Frida's FærdigbehandlingsFest. Det var den dejligste og særligste lørdag, hvor en masse skønne gæster fra nær og fjern havde fundet tid og lyst til at komme og fejre denne store dag sammen med os. Og hvor er vi glade for det!

Vi havde inviteret familie, venner, klassekammerater, fodboldveninderne og A4 vennerne - ja alle dem som havde været med til at støtte Frida og os gennem hele behandlingen.

Så dejligt at kunne fejre, at Frida er færdig med behandling og få muligheden for at få sagt tak til alle de skønne venner og bekendte, som har støttet os og været der gennem denne her lortekræftperiode! 

bordene er dækket og vi er klar til alle gæsterne

gaverne pakkes ud og kigges på

Frida's gode veninde Julie fra Sæby, som
 hun lærte at kende på Skiferien med af-
delingerne i Merket  i uge 5

 

sikke mange dejlige mennesker - over
100 personer havde lyst til at være med
til Frida's FærdigbehandligsFest

Fodboldpigerne fra Gug

 

A4 bordet, dejligt gensyn

Hyggesnak med familien

Efter denne dejlige store Færdigbehandligsfest, tog Frida og jeg på Nibe festival. Denne her gang havde vi købt hele pakken, dog tog vi hjem for at sove. Det var en super skøn oplevelse at være til festival og så dejligt at mærke den gode udvikling der er sket for Frida. Træthed og utrygheden var slet ikke at mærke. Vi fik igen i år mulighed for at gå backstage, således Frida kunne slappe lidt af mellem koncerterne. Her mødte vi Frida's elskede hospitalsklovn Trudi. Ih hvor var det dejligt at få en dejlig lang snak med hende. Det gik op for mig, hvor meget disse hospitalsklovne betyder for vores børn. Se den glæde, fortrolighed og åbenhed som var imellem Frida og Trudi. Og ja også mig. Det føltes jo nærmest som om det var et nært familiemedlem vi snakkede med. Dejligt!

Frida's første møde med Geo, som
bestemt og heldigvis ikke bliver
det sidste!

Der blev desværre ikke tid til et møde med Ralle men vi fik mødt Nanna (hans manager) og Frida fik givet en gave til Ralle som tak for den støtte og opbakning, han har givet Frida gennem hendes lortekræftforløb. Men i stedet fik Frida mødt Geo og taget et billede med ham. Dette lille møde, blev starten til noget som udviklede sig til noget større under Stafet for Livet i Aalborg☺

Efter Frida's er færdigbehandlet, ja så har vi tænkt meget over hvordan det vil være at komme tilbage til livet, komme ud i den virkelige verden igen, hvor vi ikke er inde i osteklokken. Hvordan vil det være nu ikke at skal forholde os til at have et sygt barn. Ikke at tage hensyn, ikke tænke over at der er noget Frida ikke må eller kan. Hvor lang tid vil der gå før vi kan mærke at Frida er ved at være tilbage til der hvor hun var før hun blev syg. 
Jeg vil dog hurtigt skynde mig at sige, at vi ved at ingen af os nogensinde vil komme tilbage til der hvor vi var engang. Men vi vil komme tilbage til livet!  

En ting som bestemt har hjulpet os tilbage til livet var vores allerskønneste og dejligste sommerferie i Italien. Det var et fantastisk sted, en ren oase ved Garda Søen. Vi har hygget os sammen, nydt hinandens selskab, nydt at være sammen som familie og være væk fra alt og alle. Ja undskyld men det havde vi brug for, kunne vi mærke. Intet overhovedet intet mindede os om lortekræften. Vi glemte helt at Frida havde været syg. Det var så dejligt, forfriskende og en dejlig kickstart til livet igen!

Smuk udsigt og de dejligste personer i mit liv♥

Udsigten fra vores altan

Foran Arenaen i Verona
mødte Frida disse to
farlige italienere!

Frida's store ønske på ferien,
var at kunne få håret flettet
og det lykkedes med de fineste
fletninger. Yes

Vores dejlige pool som blev flittigt brugt hver dag. Især
vandhunden Frida var mere i poolen eller oppe i de blå liggestole. 

Vi har haft den mest fantatiske sommer i familien. At gå på sommerferie med den skønneste besked, at Frida er færdigbehandlet og alle scanninger er fine og flotte, ja det kan jo ikke blive bedre. Og at vi så her efter ferien igen har fået et dejlig svar efter sidste scanninger den 18. august. . 

Lige før Frida sover, hun nåede at tælle
til 13. 

Fredag den 5. september blev Frida så helt endelig færdig med behandlingerne forstået på den måde, at hun fik opereret hendes port ud. Det er den som hun har fået al kemo, medicin, væske, blod ind i under hele forløbet. Denne operation er kræftbørnenes gulerod. Det er den de alle ser frem til at få fjernet, for så ved de at de er færdig med behandling. Frida's operation blev dog udsat et par gange pga akuttilfærde og det betyder desværre at der er nogle børn som skal til og igang med behandling. MEN i fredags blev porten fjernet. En operation hvor Frida skulle i fuld narkose men som "kun" tager en ½ time. Efter 6 timer på Skeby Sygehus kørte vi trætte men glade hjem til Aalborg og med beskeden fra sygeplejerskerne på A4: Farvel og vi vil ikke se jer igen!!!!!!!!!!!!! Det er det eneste sted, hvor man må være uhøflig og sige dette!

Selvom Frida stadig er en en narkoserus
ja så var hun i stand til at give thumbs up
for nu er hun færdig, over and out med al
behandling. Da hun så billedet, grinte hun,
for hun kan slet ikke huske det!

Arret som det ser ud mandag,
3. dagen

Her har porten siddet!

Ja så nu svæver vi nærmest ind i efteråret! Hold op hvor er vi så glade og taknemmelige for livet og hvor skal vi nyde og leve det!